The perfect guide to the casino

En af Superligaens største talenter vil til udlandet: Jeg kunne ikke finde på at skifte til en anden dansk klub

 


 

Anders Dreyer er et stort talent der til daglig spiller i Esbjerg, og det bliver nok også den eneste danske klub han kommer til at repræsentere.

I Esbjerg fB har de et stort talent ved navn Anders Dreyer på kontrakt. De håber selv på at beholde ham i jagten på overlevelse i Superligaen, men den østrigske storklub Rapid Wien har bekræftet deres interesse i den 20-årige offensivspiller.

Esbjerg fB ved nok også godt selv, at de har én af Superligaens største talenter, men ifølge hovedpersonen selv, så skal Esbjerg ikke frygte, at han en dag står over for dem eller scorer imod dem.

– Altså… Ikke lige umiddelbart. Jeg har altid sagt til mig selv og mine forældre, at som det er lige nu, kunne jeg ikke finde på at skifte til en anden dansk klub. Jeg kan så godt lide Esbjerg. Sådan har jeg det bare. Derfor tror jeg det ikke. Hvis de kommer, ville jeg nok sige nej tak, siger Anders Dreyer til Tipsbladet.


Selv med konkret interesse fra Rapid Wien, så regner Esbjerg-profilen ikke med, at skifte klub denne sommer.

– Jeg kunne godt tænke mig at spille en hel Superliga-sæson med Esbjerg. Jeg har altid haft det sådan, at hvis vi rykkede op i Superligaen igen, ville jeg også gerne blive i klubben.

– Men jeg ved også godt, at der kan komme noget spændende, som jeg så vil kigge på, men lige nu nyder jeg bare at spille i Esbjerg. Vi har nogle fantastiske fans, der laver en god stemning, så det er også en grund til, at jeg gerne vil blive her, lyder det fra Anders Dreyer.

OVERSIGT

Scroll to Top