The perfect guide to the casino

CHOK: Juventus’ køb af Ronaldo har medført strejke


Det er ikke alle der er lige glade for Ronaldo-transferen.


Juventus og Fiat Chrysler Automobiles er begge ejet af holdingselskabet Exor, som kontrolleres af Agnelli-familien, og Juventus har altså med med Agnelli-familiens velsignelse og støtte købt Cristiano Ronaldo for lidt mere end 750 millioner kroner, med en tilhørende fireårig kontrakt med en årsløn på 225 millioner kroner.

De astronomiske summer har dog givet anledning til stor utilfredshed blandt de ansatte hos Fiat Chrysler Automobiles, som nu har varslet en strejke.

– Det er uacceptabelt, at firmaet bruger hundredvis af millioner på at købe en spiller, mens arbejderne fortsat ofrer sig økonomisk, meddeler fagforeningen Unione Sindicale di Base i en pressemeddelelse.

– Vi får fortalt, at det er svære tider, at vi skal sætte vores lid til det sociale sikkerhedsnet, mens vi venter på nye bilmodeller, som aldrig kommer. Arbejderne og deres familier spænder bælterne mere og mere, hvorefter firmaet beslutter sig for at investere en masse penge i en enkelt menneskelig ressource. Er det retfærdigt? Er det normalt, at en person tjener millioner, mens tusindvis af familier ikke engang kan klare sig til midten af måneden.

OVERSIGT

Scroll to Top