The perfect guide to the casino

Tidligere stjernespiller afviser Holland: Jeg foretrækker en dansk klub

 


 

Rafael van der Vaart er uden klub, og selvom han træner i Holland de næste par uger, så foretrækker han, at blive i Danmark.

Den hollandske stjerne, Rafael van der Vaart, er klubløs efter kontrakten med FC Midtjylland udløb. De næste to uger holder han dog formen ved lige hos PEC Zwolle i den bedste hollandske række. Grunden er at træneren for PEC Zwolle, John van ‘t Schip, har et godt forhold til Rafael van der Vaart.

Det fik dog naturligvis stadig sat gang i spekulationer om en tilbagevenden til den hollandske liga, men Rafael van der Vaart foretrækker, at blive i Danmark.


– Jeg er rigtig glad for, at det er muligt at træne med her, og at PEC Zwolle tillader der. Det er et fantastisk hold, og alle er dygtige fodboldspillere, kan man se. Jeg foretrækker at fortsætte min karriere i Danmark, fordi vi bor der, og jeg selvfølgelig gerne vil være tæt på familien, siger Rafael van der Vaart til RTV Oost.

Heller ikke træneren for PEC Zwolle, kan forestille sig, at have Rafael van der Vaart til rådighed næste sæson. Han nyder dog, at have den tidligere stjernespiller med til træning.

– Man kan stadig se, at han har et gyldent venstre ben. Og så er der hans overblik. Selvfølgelig er han ikke, hvor han skal være rent fysisk i øjeblikket, men det vidste vi godt. Jeg tror, det er en stor oplevelse for de unge gutter, men også for hele truppen som helhed, siger Zwolle-træneren.

Rafael van der Vaart har været kædet kraftigt sammen med Esbjerg fB.

OVERSIGT

Scroll to Top