The perfect guide to the casino

Kasper Schmeichel: Vi havde muligheden for at komme i VM-finalen

 


 

Kasper Schmeichel er en skuffet mand, og det vil han være de næste mange uger. Muligheden for at nå en VM-finale var stor mener målmanden.

– Man skal ikke stille op i en turnering, hvis man ikke tror, at man kan vinde. Vi kunne have mødt Rusland i kvartfinalen, og der er mange store hold, som er faldet på det her stadie, og vi ville have haft mulighederne.

Sådan starter Kasper Schmeichel et interview som Ritzau bringer, og han mener at, heldet ikke var tilstede i kampen mod Kroatien.

– Vi havde ikke heldet mod Kroatien, men hvem ved, hvor langt vi kunne være nået, hvis vi havde haft det. Det tager nok et stykke tid at komme sig, og så er sæsonen pludselig i gang igen.« siger Kasper Schmeichel.


Han er dog også fuld af overskud til, at rose hele organisationen og den danske defensiv.

– Som forsvar prøver vi at levere det samme hver gang, og vi er stadigvæk ubesejrede over 90 minutter i hvert fald. Vi formåede at spille op med et hold, som har gjort det rigtig godt ved VM, siger Schmeichel.

Stoltheden er da også stor hos den danske målmand, og hele holdet kan være glade for deres præstationer under slutrunden.

– Jeg står tilbage med en følelse af stolthed. Ikke kun af holdet på banen, men af holdet bag holdet og af de spillere, som ikke spiller, men stiller op til træning hver eneste dag og giver alt, hvad de har.

Helen staben omrking holdet bliver også rost til skyerne af Schmeichel, som altså trods alt godt kan se, at der er en lys fremtid, lige så snart, at skuffelsen er lagt.

– Tingene kører på skinner, når man spiller, men dem, der ikke er på holdet, er ligeså meget væk fra deres familier, og de får ikke ligeså meget anerkendelse for alt det, de gør.

– Det gælder også staben bag holdet, fysioterapeuter, tøjmænd, alle. Jeg er rigtig stolt af dem, og de fortjener lige så stor ros som alle spillerne, siger Schmeichel.

OVERSIGT

Scroll to Top