The perfect guide to the casino

Andenpladsen giver en lettere vej til finalen: Gareth Southgate nægter dog at tabe med vilje

 


 

England og Belgien mødes kl. 20:00, og her kan det tænkes, at begge hold faktisk slet ikke har lyst til, at vinde kampen.

England og Belgien står begge med 6 point efter de første to kampe. De har også begge en positiv målscore på +6. Mange forventede inden VM, at dette opgør ville blive målrigt, og et hård kamp om førstepladsen i puljen. Nu ser det dog helt anderledes ud.


Det hold der taber kampen i aften ender nemlig på andenpladsen, og får derfor en “lettere” vej til finalen. Andenpladsen i gruppen skal nemlig møde enten Colombia, Japan eller Senegal i 1/8-finalen, mens Sverige eller Schweiz venter i en kvartfinale.

Det hold der vinder gruppen i aften kommer til, at stå overfor Brasilien i en kvartfinale.

Derfor spekuleres der i England om Gareth Southgate vil prøve, at “tabe” kampen med vilje.

Den snak giver han dog intet for, og melder ud af England vil vinde alle kampe.

– Vi har ikke vundet en VM-knockout-kamp siden 2006, så jeg forstår slet ikke, at vi kan sidde her og planlægge, hvilken vej til semifinalen er den bedste for os, siger han ifølge The Guardian.

– Vi har ingen ide om, hvem vi skal møde, eller hvor vi skal møde dem. Vi er bare glade for at komme videre til næste runde. Vi er i gang med at bygge et hold, som alle hjemme i England kan være passionerede omkring. Et hold, der vil vinde hver eneste gang, og som udvikler sig, siger Southgate, der sætter streg under, at det unge, talentfulde kuld på det engelske landshold ikke får andet at vide end, at kun en sejr tæller.

– Vi vil vinde. Og det vil give os gruppesejren. Jeg kigger på, at vi er i gang med at udvikle en vindermentalitet, og jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor jeg snakker med spillerne om andre muligheder. Det ville bare ikke være rigtigt i forhold til, hvad vi har forsøgt at opbygge de seneste to år.

OVERSIGT

Scroll to Top