The perfect guide to the casino

Åge Hareide og AC er uenige: Jeg gjorde det, som jeg blev bedt om, og så kan jeg ikke rigtig gøre mere

 


 

Åge Hareide og Andreas Christien er ikke helt enige i, hvor det unge forsvarstalent skal spille henne på banen.

Åge Hareide brugte Andreas Christensen på midtbanen i kampen mod Frankrig, og det var mere af lyst end af nød han gjorde det.

– Han er egentligt konstrueret mere som en midtbanespiller end som en midterforsvarer. Han bevæger sig godt med bolden, har overblik og er stærk mentalt, siger Åge Hareide til BT.


Hos Chelsea spiller AC også i forsvaret, men det håber Hareide blot er en midlertidig position, da han gerne vil gøre ham til en midtbanespiller.

– Han har et voldsomt talent, og det har Chelsea forstået. Men de bruger ham som midterforsvarer. Jeg håber, at han kan komme op på midtbanen på en eller anden måde. Han har et større udviklingspotentiale der, end når han står nede bagved i forsvaret, siger landstræneren.

Mod Kroatien kan landstræneren sagtens finde på, at sætte AC op på midten, og skifte en anden forsvarsspiller ind, hvis en føring skal forsvares hjem.

– Vi har aldrig stået så lavt i banen og så kompakt så længe i en kamp. Det var vigtigt at øve os på det, for det kan vi få brug for i senere kampe. Vi kan gå tilbage og stille os, hvis vi kommer foran, siger Hareide.

Personligt mener AC selv, at han er bedst i midterforsvaret, hvor han da også spillede de første to gruppespilskampe.

– Jeg synes, at jeg og Simon Kjær har spillet rigtig godt i de to første kampe. Jeg spillede ikke ligeså godt mod Frankrig, men jeg gjorde det, som jeg blev bedt om, og så kan jeg ikke rigtig gøre mere, sagde han efter kampen.

OVERSIGT

Scroll to Top