The perfect guide to the casino

FC København scorer 5,5 millioner kroner på VM

 


 

FIFA udbetaler penge til de klubber der sender spillere til VM, og FCK tjener kassen med deres tre udsendte spillere.

Verdensfodboldforbundet FIFA kompenserer hver klub der sender en spiller til VM med 54.000 kroner om dagen. Beløbet begynder allerede at stige 14 dage før VM starter, og en del klubber kan se frem til store beløber, for det stopper først når de enkelte hold er slået ud af VM.

AaB, Randers FC og FC Nordsjælland har alle tre én mand med hver til VM, ligesom FC Roskilde fra 1. Division også har. De står altså til, at tjene mindst 1,5 millioner kroner på VM.

FCK derimod står til, at tjene hele 5,5 millioner kroner for at have William Kvist, Viktor Fischer og Robin Olsen sendt afsted til VM i Rusland.

Men i de 5,5 millioner kroner så tjener de også en god del på de tidligere FCK-spillere Andreas Cornelius, Mathias ’Zanka’ Jørgensen, Thomas Delaney og Sveriges Ludwig Augutinsson. De fire VM-aktuelle spillere var nemlig på kontrakt i FC København under den to år lange kvalifikation til VM. Det udbetaler FIFA altså også penge for, og samlet set står FC København til, at tjene de førnævnte 5,5 millioner kroner.

Hos FCK er de selvfølgelig yderst tilfredse med betalingen.

– Vi er naturligvis glade på vores nuværende og tidligere spilleres vegne over, at de er til VM, som er en kæmpe begivenhed og en stor ting i deres karriere. Det er selvfølgelig også fint, at vi bliver kompenseret, men vi synes også, at det er helt rimeligt, siger FCK-pressechef Jes Mortensen til BT.

– Vi stiller spillerne til rådighed i lang tid for landsholdet og skal undvære dem i en vigtig periode, hvor vi blandt andet har opstart til Superligaen og de europæiske kampe, der venter. Går det godt for dem i Rusland, så kan den periode blive endnu længere og række ind i træningslejr og så videre.

I alt udbetaler FIFA 1,3 milliarder kroner til klubberne.

OVERSIGT

Scroll to Top