The perfect guide to the casino

Christian Eriksen: Jeg gider ikke være her mere

 


 

Det var en meget tålmodig Christian Eriksen, der gav interviews efter sejren over Mexico lørdag aften.

Efter sejren i venskabskampen mod Mexico var det tid til interviews, og selvom Christian Eriksen er nybagt far, og kæresten er i Odense med den nyfødte søn, så var det en sand gentleman, der stillede op til interviews efter kampen.

Især spørgsmål omkring fødsel var der mange af.

– Det er en ny verden, man går ind i. Vi har forberedt os i ni måneder, siden vi fik det at vide. Men det er helt anderledes. Jeg glæder mig, fortæller han til BT.

– Det gik helt efter planen. Der var ingen problemer. Sabrina er en stærk kvinde. Hun gjorde det godt, siger den stolte far.

Hovedet har dog med fuld forståelse været et andet sted i disse dage, når han ikke står på træningsbanen.

– Det var hårdt at køre væk til træning den anden dag, men når man først er væk, så er der et mål forude, man gerne vil. Det er anderledes på den måde, at efter træningerne – når jeg ikke er på banen – så er tankerne et andet sted. Men når jeg er på banen, så fokuserer jeg 100 procent på at spille fodbold, som jeg altid gør, lover han.

Kroppen kunne da heller ikke mere til sidst i kampen, da formen ikke er på 100 %.

– Jeg havde krampe i læggen. Da jeg skulle løbe mod keeperen, kunne jeg simpelthen ikke, og der var ingen grund til bare at spadsere rundt.

– Jeg har ikke lavet så helvedes meget i forhold til de andre den seneste uges tid.

Der er dog ingen sure miner hos familien Eriksen, og de vil også få det bedste ud af hele situationen.

– Sabrina har vidst det fra starten, jeg har vidst det fra starten. Det er kun ham, der ikke ved det, og jeg tror ikke, han lægger mærke til så meget i starten. Der bliver nok facetimet en del, og jeg er ikke glad for at efterlade ham og Sabrina, men jeg glæder mig til VM.

Til sidst gad Eriksen dog ikke mere, da han skulle hjem til sin familie i Odense.

– Jeg gider ikke være her mere, Jeg vil hjem, lød det med et bredt smil fra Danmarks helt store stjerne.

OVERSIGT

Scroll to Top