The perfect guide to the casino

Brasilien vil sælge målnettet fra historiens værste kamp for 4.3 millioner kroner

 


 

Målnettet fra det ene mål på stadionet i byen Belo Horizonte i Brasilien, skal sælges til fordel for velgørenhed.

Hele verden er i VM-stemning i disse dage, og i Brasilien håber man at fjerne skampletten fra semifinalen, hvor at Tyskland besejrede værterne hele 7-1. En kamp som mange brasilianere beskriver som den værste kamp i historien, og den måske mest rædselsvækkende kamp de nogensinde har set.

Her 4 år efter ser det dog ud til, at de nede i Brasilien så småt er ved at lægge hele kampen bag sig, da de ifølge nyhedsbureauet AFP vil bortauktionere et af målnettene fra stadionet, hvor at Júlio César måtte hente bolde hele 5 gange i første halvleg, D. 8 Juli 2014, da Tyskland gik til pause med en føring på 5-0.

Målnettet skal dog ikke sælges i ét stort stykke, men derimod i 8150 stykker. Prisen bliver minimum 71 euro per styk, hvilket svarer til omkring 528 kroner, og hvis alle de enkelte stykker bliver solgt for den pris, kommer auktionen til at indbringe cirka 4,3 millioner kroner.

De 71 euro refererer til kampens sensationelle slutfacit, hvor Tyskland altså vandt hele 7-1 i semifinalen.

OVERSIGT

Scroll to Top