The perfect guide to the casino

Åge Hareide svarer igen på kritik fra profilen: Det jeg så til træning var, at han ikke kunne træne

 


 

Landsholdsspilleren Andreas Bjelland er langt fra tilfreds med, at han ikke skal en tur til Rusland denne sommer. Nu svarer landstræneren igen på kritikken.

Tirsdag valgte forsvarsprofilen gennem hele kvalifikation, Andreas Bjelland, at tage bladet fra munden, og rette kritik mod Åge Hareide, da Bjelland selv mener, at han ville være klar til kampen mod Peru.

– Jeg er utrolig skuffet og ked af den manglende udtagelse. Jeg må respektere trænerens beslutning, selvom jeg slet ikke er enig. Jeg trænede fuldt med søndag og kom fint igennem. Ifølge den plan, der var lagt, skulle jeg ikke have trænet fuldt med allerede søndag, lød det blandt andet fra Andreas Bjelland ifølge BT.

Nu har Hareide så svaret igen på kritikken.

– Det må han selv forklare. Det jeg så til træning var, at han ikke kunne træne, siger Åge Hareide til BT.

– Vi har de bedste med, og jeg stiller krav. Jeg stiller krav om, hvem der skal være med på holdet. Ikke dem. Alle spillere har deres tanker om, hvordan holdet skal være, men hvis jeg slipper det løs, bliver det helt galimatias. Så det må være på mine præmisser, så længe jeg træner Danmark. Så jeg vil have spillere, som optræder, som jeg vil. Ikke som de selv vil. End of story. Sådan er det, og sådan bliver det også i fremtiden.

OVERSIGT

Scroll to Top