The perfect guide to the casino

OB-målscorer: Vi er skarpe i begge ender og det er en rar følelse

OB kom tidligt foran på et målmandsdrop af Oskar Snorre i 3-0 sejren over Lyngby, hvor Marco Lund, Anders K. Jacobsen og Nicklas Helenius kom på måltavlen.

Marco Lund scorede sit første mål for OB i eftermiddagens 3-0 sejr over Lyngby på et fælt målmandsdrop af unge Oskar Snorre. Marco Lund var glad for scoringen.
– Det er dejligt at score mål, men det er ligeså godt, at holdet får en sejr, og vi nu er ubesejrede i 5 kampe. Vi er skarpe i begge ender i dag, og det er en rar følelse, selvom spillet ikke altid var lige kønt i dag.

Den unge stopper var glad for sejren og ser fortsat positivt på spillet.
– I den sidste kamp skal vi holde fast i nogle af de ting, som vi har arbejdet med. Vi skal gå ind til alle kampe for at vinde dem, selvom tabellen siger, at der ikke rigtig er noget på spil. Der er alligevel en del på spil, fordi vi skal holde sig skarpe til de kampe, som kommer.

Marco Lund kom til OB i vinterens transfervindue, hvor han har erstattet Frederik Tingager.

OVERSIGT

Scroll to Top