The perfect guide to the casino

Referat: Hurtig udligning var nok til sikre uafgjort for OB i Randers

OB sikrede sig et uafgjort resultat efter en hurtig udligning af Nicklas Helenius bare 2 minutter efter Randers’ Mikael Bomans føringsmål.

I onsdagens flotte solskinsvejr mellem OB og Randers havde begge holde problemer med at sætte sig på kampen, hvor det blev meget frem og tilbage i begge ender uden der på noget tidspunkt blev skabt de helt store chancer.

Kampens første store chance faldt til gæsterne lidt over midtvejs i 1. halvleg, hvor Mathias Greve drev bolden frem og spillede en perfekt bold i dybden til Casper Nielsen, der i en presset situation blev reddet af islandske Halldorsson ud til hjørnespark.

Randers største mulighed inden pause var efter Saba Lobjanidze vendte godt i siden af OB’s felt og fik lagt an til skud, men Kenneth Emil Petersen kom på tværs tids nok. Dermed var stillingen 0-0 ved pausen.

Kort efter pausen burde Randers’ svenske Mikael Boman have bragt sit hold i front efter et fremragende indlæg fra venstrebacken, Kevin Conboy, men Bomans hovedstød fra tæt hold strøg langt forbi mål på en ellers kæmpe scoringsmulighed.

I den anden ende var OB’s Anders K. Jacobsen efterfølgende også tæt på en scoring på hovedstød efter et godt indlæg fra Mathias Greve, men hans forsøg røg akkurat forbi stolpen.

Efter times spil fik vi kampens første scoring. Bashkim Kadrii spiller med en fræk hælaflevering Mikael Boman, der har Marco Lund hængende på ryggen inde i feltet, men alligevel får han vredet sig fri og sendt den helt op i målhjørnet til 1-0.

Der gik ikke mere end et par minutter før vi også fik udligningen. Mathias Greve sender Nicklas Helenius helt fri i dybden med en fremragende stikning og der viste den store angriber sig at være utrolig sikker i sin afslutning, der førte til udligningen, 1-1.

20 minutter før tid var fynboerne tæt på igen. Nicklas Helenius sender unge Julius Eskesen alene igennem med Hannes Halldorsson i venstre side, men den stærke islænding redder skuddet ud til hjørnespark.

Kort før tid var Randers tæt på at kunne afgøre det efter et kontraangreb, hvor Saba Lobjanidze drev bolden frem for så til sidst at sende et fremragende spark afsted mod det korte hjørne, men uheldigvis for Randers kom Sten Grytebust godt op og fik reddet bolden.

Dermed sluttede kampen 1-1 mellem Randers og OB, der fastholder deres positioner i puljen, hvor OB ligger nr. 1 og Randers nr. 3.

OVERSIGT

Scroll to Top