The perfect guide to the casino

Referat: OB viste klassen og vandt overbevisende i underholdene Randers-nedtur

Fynboerne skulle lige igang, men formåede at køre en solid 3-0 sejr hjem uden det store besvær på mål af bl.a. Mathias Greve og Anders K. Jacobsen.

I det tidlige Alka Superliga-opgør mellem OB og Randers satte hjemmeholdet sig på spillet fra start, hvor de var dygtige til at holde i bolden. Hjemmeholdet var dygtige til at komme over kanterne og fyldt folk i boksen, men Randers-defensiven var gode til at afvise indlægene langt hen af vejen.

Kampens første store chance faldt til gæsterne efter et hjørnespark, hvor Mads Agesen søgte bagerste stolpe og fik skovlet bolden ind i det farlige område, hvor Mikael Boman fik foden på, men hans uskarpe touch strøg langt over mål.

Fem minutter før pausen burde der have stået 1-0 til OB efter en god tur fra Mikkel Desler i venstre side, hvor hans spark bliver rettet af, hvorefter bolden havner ved Anders K. Jacobsen, der decideret smadrer bolden direkte på stolpen, således bolden hopper ud igen og væk fra feltet. Kæmpe afbrænder fra OB-topscoreren.

Scoringen fik vi dog kort før pausen. Casper Nielsen tager et godt løb ind i feltet, hvor han nedlægges af Randers’ Kevin Conboy, der går i ryggen på OB’eren. Nicklas Helenius var stensikker og sparkede sit hold i front til 1-0, som dermed også var stillingen efter de første 45 minutter.

Randers forsøgte at lægge pres på hjemmeholdet fra 2. halvlegs start, hvor Saba Lobzhanidze kæmpede sig igennem på kanten og fik spillet den ind til Baskhim Kadrii, der dog fik sit spark blokeret af en flyvende Marco Lund.

Kort efter var OB’erne, modsat Randers, kyniske på omstillingen. Anders K. Jacobsen blev sendt i dybden og satte forsvaret med sin fart og herefter var det en smal sag at udplacere Halldorsson.

Randers havde dårligt givet bolden op før OB’erne endnu engang fik scoret. Denne gang var det unge Mathias Greve, der på samme vis blev spillet fri med Halldorsson, hvor også han let udplacerede islændingen til 3-0 efter bare 48 minutter.

Efter en god times spil, var Randers tæt på at slå til. Saba Lobzhanidze kæmpede sig igennem på kanten og fik spillet den ind til Baskhim Kadrii, der fra en god position sparkede bolden snert forbi målet til målspark.

Spillet bølgede frem og tilbage i en kamp, hvor OB forsøgte at udbygge føringen, mens Randers var dygtige til at komme afsted i kontrastødene, men Halldorsson og Grytebust stod godt imod i begge ender.

OB kørte sejren stille og roligt hjem i slutminutterne og dermed endte kampen 3-0 til OB, der med sejren nu er sikre på ikke at rykke ned sammen med SønderjyskE.

OVERSIGT

Scroll to Top