The perfect guide to the casino

Randers undrer sig: Lyngby har solgt Mayron George, men de har ikke købt ham

Randers FC har IKKE solgt Mayron George til Lyngby endnu, selvom sidstnævnte har solgt ham videre.

Kan man godt sælge noget, som man ikke ejer? Umiddelbart lyder det utopisk, men det kan vise sig, at Lyngby har solgt angriberen Mayron George til FC Midtjylland, selvom de endnu ikke har købt ham fri af kontrakten med Randers FC.

George er udlejet fra kronjyderne til Lyngby, og det kom i dag frem, at Lyngby har udnyttet en købsklausul i lejeaftalen, hvorefter de har solgt costaricaneren videre til Ulvene. Sådan forholder det sig dog ikke, hvis man skal tro Randers FC’s direktør.

-Lyngby har i sidste uge meddelt os, at de vil gøre brug af den købsoption, de har på Mayron George, når lejeaftalen udløber. Men der er ikke skrevet under på nogle papirer endnu. Derfor undrer det mig, at de kan melde ud, at de har solgt ham, når de ikke har underskrevet nogen aftale med os, udtaler Henrik Jørgensen til Randers Amtsavis.

OVERSIGT

Scroll to Top