Farvel og tak, Mr. Wenger. Det mener footy.dk’s faste blogger, Torben Aakjær, der stiller skarpt på franskmandens triste deroute.
Bemærk, at nedenstående skriv udelukkende dækker over Torben Aakjærs personlige holdning.
_______________________________________________________
Knap 22 år, 1220 kampe og en sejrs procent på 57,2% ser bestemt imponerende ud, i hvert fald på papiret! Men kigger man nærmere på personen og dennes meritter, imponeres man knap så meget, hvis overhovedet, for med al respekt for den snart 69 årige franskmand, Arsene Wenger, så kan man vist roligt påstå at han burde være stoppet for længst, i stedet for, som i bedste (værste) Morten Olsen stil, at køre pinen langt ud over al rimelighed, ikke kun i forhold til sig selv, men i allerhøjeste grad, og nok så vigtigt for klubbens mildt sagt hårdt prøvede fans.
Den aldrende franskmand har ganske vist sikret klubben 3 mesterskaber, og en række pokaler, alle indenrigs, mens det har haltet gevaldigt, ja vel nærmest grotesk, når talen falder på titler ude i Europa, hvor klubbens seneste, og i øvrigt eneste af slagsen, var den UEFA Cup vinder pokal, som daværende manager, George Graham, var med til at skaffe den gamle London klub tilbage i 93/94.
Nuvel vil Wengers faste tilhængere fluks sige, ”vi” har været med i Europa samtlige år under ham, heraf imponerende 17 sæsoner i træk i den fornemmeste turnering, Champions League, men ud over finalen tilbage i 05/06, og en semifinale få år efter, er der vitterligt ikke meget at juble over ude i Europa, hvor bysbørnene fra Chelsea, undervejs i Wengers regerings-periode, har vundet flere mesterskaber end Arsenal, og så ikke mindst er kommet med i den eksklusive “CL-vinder klub”, en klub som efterhånden indeholder 5 forskellige engelske klubber, men altså endnu ikke Arsenal.
Det har ellers ikke skortet på verdensstjerner i klubben, der i lighed med de øvrige større hold i England, i mange år har kunnet købe ind fra de primære hylder, og at Wenger med hele 7 Europamestre, og/eller Verdensmestre i sine trupper i start 00èrne ikke lykkedes at skaffe pokalen med de “store ører” hjem til dengang Highbury, står for mange som et strålende eksempel på ineffektivitet når det er værst, og alene i Wengers tid i Arsenal, har klubber der i hvert fald økonomisk er ret langt fra Arsenal, som f.eks. Dortmund, Ajax, Inter og FC Porto sikret sig den eftertragtede titel.
I vore dage råder Arsenal, der aktuelt er nr. 6 på listen over klodens rigeste klubber, bestemt ikke over navne som fortidens verdensstjerner Vieira, Bergkamp eller Henry, men trods alt har man i de seneste transfervinduer erhvervet sig spillere som Lazacette, Xhaka, Mustafi, og senest Aubameyang, en kvartet der tilsammen har kostet over 1,5 milliard dk.kr., og sideløbende har man haft den tyske Verdensmester Özil, indtil for nylig verdensklasse spilleren Sanchez, og lige nu også Mkhitaryan i sin trup.
Også navne som Cech, Koscielny, og det tidligere engelske stortalent, Wilshere, som faktisk er noget så sjældent som en egen avlet spiller, ville pynte i mange spillertrupper, men alligevel vinder Arsenal ingenting, og i modsætning til engang for snart mange sæsoner siden, vil det vist også være synd at påstå at holdet spillere revolutionerende, og inspirerende fodbold. De seneste år har det vist mere mindet om en tragikomisk halvskidt udgave af Barcelona, blot uden nogen former for effektivt slutprodukt.
Og alt sammen har den enevældige Wenger naturligvis ansvaret for. Det er ham der har peget på hver enkelt spiller han råder over, det er ham der definerer spillestilen, og det er ham der bør motivere den enkelte til at yde sit maksimale. Det er jo ikke fordi alverdens potentielle topspillere er myldret ud af klubbens ungdomsafdeling, og der er efterhånden langt mellem de spillere, som Wenger køber mens de er unge og billige, og senere hen skyder af til enorme priser. Seneste eksempel var vel van Persie, som vel nærmest ydmygede franskmanden, da han i første hug, lykkedes med det han ikke havde formået at vinde i knap 10 sæsoner på Highbury, nemlig mesterskabet med en af ærkerivalerne.
Det eneste Wenger efterhånden mangler for at blive totalt ydmyget, er vel at Tottenham som det eneste af de store London hold, går hen og vinder CL, eller at Arsenal, hvilket bestemt ikke er et usandsynligt scenarie, overhales bagfra af klubber som Burnley, Leicester eller Watford, således at klubben i næste sæson end ikke kan deltage i EL, med mindre de altså vinder turneringen, de trods alt stadig er med i.
Nej Wenger, din tid er (for længst) ovre, og al tale om opsætning af en statue udenfor Emirates, bør forstumme. Mig bekendt står der ingen af George Graham, manden der indtil videre har været eneste manager i klubben, der har hjemført et europæisk trofæ, og hvad skulle beskedne 3 mesterskaber over 20 sæsoner overhovedet bevidne, andet end håbløs ineffektivitet?
Så au revoir monsieur Wenger, du er langt over sidste holdbarhedsdato!
