The perfect guide to the casino

Ronaldo og Marcelo sikrede Real Madrid sejren over PSG

Real Madrid slog Paris Saint-Germain med 3-1 på Santiago Bernabeu.

Det var giganternes opgør, da Real Madrid og Paris Saint-Germain tørnede sammen på Santiago Bernabeu her til aften i første møde i deres 1/8-finale i Champions League. Hjemmeholdet kom ud som lyn og torden, men det var alligevel franskmændene, der kom i front, da Neymar flot lagde et tidligt Mbappé-indlæg af til Adrien Rabiot med hælen. Den franske midtbanespiller sparkede sikkert bolden midt i målet, og så var PSG i front.

Føringen så ud til at skulle holde til pausen, men sådan skulle det ikke gå, for kort før pausen blev Toni Kroos revet ned i PSG-feltet, og så kunne Cristiano Ronaldo bringe balance i regnskabet. I anden halvleg var der muligheder til begge mandskaber, men det var hjemmeholdet, der sikrede sig sejren, da Areola i PSG-buret gav en retur lige op på Ronaldos knæ, hvorefter bolden gik i mål.

Real var dog ikke færdige, for få minutter senere var det Marcelos tur til at komme på scoringstavlen, da han firsttimede et indlæg i mål. Marcelos første mål i Champions League i tre år var nok til at sikre Real Madrid en sejr på 3-1 og et fint udgangspunkt.

OVERSIGT

Scroll to Top