The perfect guide to the casino

Chok: Superliga-klub fyrer træneren og direktøren smutter

Richard Moniz og Michael Gravgaard er færdige i Randers FC.

Fredag den 26. januar 2018 bliver ikke en dag, som de vil fejre i Randers. Det var nemlig dagen, hvor endnu en træner blev fyret – og direktøren smutter ogsĂĄ. Efter fyringen af Ă“lafur Kristjánsson kom hollandske Ricardo Moniz til, men han er nu fortid.

– Det er en bestyrelsesbeslutning, og den kommer fordi, der er forskellige opfattelser af spille- og ledelsesstil. Vi tror ikke, Ricardo Moniz er cheftræneren, der kan føre Randers FC til overlevelse i Superligaen. Vi må desværre erkende, at Randers FC og Ricardo efter vores mening ikke er et godt match. Vi vil gerne takke ham for hans indsats og ønsker ham alt det bedste fremover, lyder det fra bestyrelsesformand Per Hastrup til klubbens hjemmeside.

Rasmus Bertelsen er ny cheftræner, og resten af trænerteamet fortsætter. Talentchef Peter Elstrup er nu også en del af trænerteamet. Michael Gravgaard siger følgende om sin exit hos Randers.

– Jeg blev orienteret om bestyrelsens beslutning vedrørende opsigelsen af Ricardo, og den har jeg taget til efterretning. Jeg er virkelig ked af, at Randers FC igen skal ud og finde ny cheftræner, men jeg ved beslutningen er taget med stor omhu og omtanke. Jeg har med baggrund i den beslutning også taget min egen rolle op til overvejelse og har meddelt bestyrelsen, at klubben skal finde en anden sportslig og kommerciel ansvarlig.

– Byen og adressen her betyder meget for mig, og det vil den altid gøre, og derfor skal ingen betvivle min vilje til at ville det bedste for Randers FC, også i min opsigelsesperiode. Det har ikke været nogen nem beslutning, og jeg vil gøre mit allerbedste for at afslutte mine opgaver på bedst mulig vis. Jeg vil gerne takke bestyrelsen for den tillid, der både er og har været mig givet. Jeg håber, jeg kan aflevere det sportslige i en bedre forfatning, og jeg synes, der er lys for enden af tunnelen i en svær tid for Randers FC, udtaler han til klubbens hjemmeside.

Der er altså lagt op til en interessant anden halvdel af sæsonen i Randers, og ikke mindste en spændende transfervindue.

OVERSIGT

Scroll to Top