Cristiano Ronaldo er utilfreds i Real Madrid.
Den portugisiske stjerne har været langt fra storform i denne sæson, men alligevel kræver han en ny og forbedret kontrakt.
Flere medier har berettet, at Ronaldo endda overvejer at skifte tilbage til Manchester United.
Nu udtaler sportsjournalisten Edu Aguirre, at angriberen er rasende over behandlingen, men angiveligt nægter klubpræsident Florentino Perez at forbedre Ronaldos kontrakt.
– Ronaldo er mere indigneret, mere rasende og mere irriteret end nogensinde. De har ikke påbegyndt forhandlingerne. Der har kun været en smule kontakt, og Ronaldo kan ikke lide den måde, som klubben opfører sig på. Han tror samtidig ikke, at præsidenten vil have ham mere, siger Edu Aguirre i TV-programmet El Chiringuito