The perfect guide to the casino

Real nedlagde United i seværdig Super Cup

Real Madrid tog den Europæiske Super Cup efter en finalesejr på 2-1 over Manchester United.

Der var her til aften Super Cup i Skopje, da vinderne af Champions League fra Real Madrid tog imod vinderne af Europa League fra Manchester United. José Mourinhos mandskab virkede generelt overmatchet, og det lignede da også længe, at Real skulle cruise sig til en sejr, da Casemiro – på kanten af offside – og Isco sørgede for en 2-0-sejr. Derefter kom United dog tilbage i kampen, da Romelu Lukaku – som forinden havde brændt en kæmpe chance – reducerede til 1-2.

Læs også: Coutinho har valgt: Her vil jeg spille i næste sæson

Ti minutter før tid fik Marcus Rashford så en gigantisk chance for at udligne, men han misbrugte, da Keylor Navas tog fra i målet.

Læs også: Mens du sov: Chelsea tæt på at lukke to overraskende handler

Kort før tid tryllede Lucas Vazquez på højrekanten og lagde bolden ind til Marco Asensio, der dog sparkede lige på David de Gea fra en fri position i feltet. Dermed endte det med 2-1 til Real Madrid, der tager sæsonens første trofæ.

OVERSIGT

Scroll to Top