Andreas Cornelius er tæt på Serie A-klubben Atalanta, og det har fået Footy.dk’s blogger Torben Aakjær til at skrive om det forestående skifte.
Bemærk at dette skriv dækker over forfatterens personlige holdning.
Nogle uendeligt få mennesker udstyres med et talent udover det sædvanlige, og uendeligt færre af disse evner at føre sit dette videre i livet, og således skabe sig en til tider absolut enestående karriere. Østrigeren Mozart, musikkens unikke vidunder, kunne som 3-årig spille cembalo, og som 5 årig formåede han at konstruere relativt omfattende kompositioner, og Norske Magnus Carlsen, klodens aktuelt stærkeste skakspiller, var allerede Stormester, da han var 13 år. Og også i fodboldens komplicerede verden udklækkes med mellemrum personer med helt usædvanlige evner udi legen med den lille runde, som f.eks. unikummerne Diego Maradona, Lionel Messi eller Pele m.fl.
Og så er der alle de andre, eller rettere alle os andre, de andre, vi andre, eller hvordan man vil formulere det. Dvs. personer som i hvert fald inden for fodboldens verden, som jeg personligt kender en anelse bedre end i hvert fald musikkens og skakkens ditto, nok er tildelt et vist talent, eller måske rettere en særlig evne, af større eller mindre værdi. Nogles psykiske talent er større end deres fodboldmæssiges ditto, og omvendt, hvilket undervejs former mange sjove typer.
Og så er det en enorm broget skare klemt inde imellem det ekstraordinære og det næsten ordinære.
Og hvor bringer ovenstående kalkulation mig så hen, jo naturligvis til artiklens hovedperson, Cornelius, med fornavnet Andreas, den 24 årige Københavnerdreng, som slog igennem som 19 årig i Superligaen, som 20 årig fik debut på det Danske A landshold, og som 21 årig blev solgt formedelst et beløb mellem 75-90 mill. dk.kr. fra FC København til Cardiff, som dengang i sommeren 13, var i Premier League.
Cornelius er ikke noget stort talent
Fodboldmæssigt helt åbenlyst ikke udstyret med det største talent, men fysisk til gengæld aldeles imponerende, og også hans psyke virker til at være relativ stærk.
Efter sigende tjente Cornelius i omegnen af 1,5 mill. dk.kr. årligt på sin daværende kontrakt i Danmark, og det var således et absurd løn hop han præsterede da han indgik kontrakten med Waliserne, i det årslønnen her efter sigende lå på omkring 18 mill., og afhængig af antal kampe, mål m.v., kunne stige til i omegnen af 22 mill. dk.kr. Da det var en 5 årig kontrakt, var der således udsigt til at den unge fyr kunne tjene tæt på 100 mill. dk.kr. under sit ophold i klubben.
Fejlede fuldstændig i Cardiff
Som bekendt gik mildt sagt ikke særlig godt rent sportsligt, illustreret ved at Cornelius blot fik spilletid i 8 kampe, eller til sammen 161 minutter i den bedste engelske Liga, og efter ydmygelser, fornærmelser og reel latterliggørelse fra særligt Cardiffs karismatiske formand, Vincent Tan, som bl.a. udtalte at han havde betalt for en Bentley, men maksimalt fået en Toyota, ved købet af Danskeren, tog Cornelius og hans rådgivere beslutningen om at indgive et transferønske, der selvsagt blev bevilget prompte, og således var den stadigt blot 21 årige spiller, retur i FC København, som formedelst er beløb på ml. 25-27 mill. dk.kr. købte deres fortabte “søn” hjem igen. Cardiff tabte selvsagt en masse penge på denne handel, men fik indlagt forskellige videresalgs klausuler i købssummen, og Cornelius selv fik efter sigende forhandlet omkring 18 mill. dk.kr. med hjem, udover de penge han allerede havde tjent på sine 7 måneder i Cardiff, dvs. alt i alt ca. 30 mill. dk.kr., hvilket trods alt også er en slags penge.
Retur i vante omgivelser gik det i starten trægt, men efterhånden som den store gut igen fandt formen, og trods alt fik scoret en del mål, begyndte også landsholdet at “kalde”, og derfor var det selvsagt en slem bet, da han i foråret 15 brækkede anklen i en svinsk tackling, sat ind af Silkeborgs Dennis Flinta. Denne grimme skade holdt ham ude frem til efteråret samme år, og med undtagelse af pauser pga. mindre skader, har han spillet kontinuerligt siden da, og er da også kommet ind i landsholdsvarmen
på ny, hvor han indtil videre står noteret for 11 A landskampe, hvori han har scoret 3 mål.
Lønkonge i Parken
Lønmæssigt kan hans kontrakt i Danmark selvsagt på ingen måde sammenlignes med kontrakten i Cardiff, men han skulle dog, sammen med holdkammeraten Mathias “Zanka” Jørgensen, være lønførende i Superligaen, med en årsløn på omkring 5,5 mill. årligt excl. diverse bonusser, så sammenholdt med hidtidig indtjening i den endnu korte karriere, må man tro at der trods alt bliver til “smør på brødet”.
Nu er Cornelius efterhånden blevet 24 år, er stor som et hus, vejer vel i omegnen af 90 kg. i kampklar vægt, og scorer regelmæssigt i en af Europas dårligste ligaer, og netop som man troede at det var nok her man ville se ham spille en del år fremadrettet, så kom Italienske Atalanta chokerende nok på banen, og er efter forlydender villige til at betale ca. 30 mill. dk.kr. for ham, på en kontrakt startende fra sommer. Cornelius selv, ja han har såmænd allerede været i Bergamo for at kigge nærmere på forholdene, og hjemme i FC København lyder det allerede på Manager Ståle Solbakken, som om handlen mere eller mindre er en realitet.
Lønmæssigt vil han givetvis ikke gå væsentligt op ift. sin nuværende kontrakt med de Danske mestre, i det lønningerne generelt i Serie A ikke er i nærheden af f.eks. niveauet i Premier League, og specifikt er hans potentielt kommende arbejdsgiver, blandt de klubber der udbetaler allermindst i løn i Serie A, hvilket illustreres ved at aktuelt højest lønnede spiller i truppen, er nyindkøbet fra i sommers, den tidligere Italienske U landsholdsspiller, Alberto Paloschi, som kom til fra Swansea formedelst i omegnen af 55 mill. dk.kr., oppebærer en netto løn på ca. 1 mill. Euro.
Nettolønninger i Serie A
Da man altid opererer med netto lønninger i den Italienske Serie A, og skatte far trods alt ikke er så grådige som vi kender det fra Danmark, kan man nogenlunde regne sig frem til at hans brutto løn, excl. diverse bonusordninger, er på ca. 1,8 mill. Euro, dvs. det som svarer til ca. 13,5 mill. dk.kr. Hvor Cornelius lander lønmæssigt kan man selvsagt kun gisne om, men da han trods alt kun indkøbes til ca. halvdelen af Paloschis pris, skal Danskeren nok ikke regne med meget mere end 8-9 mill. dk.kr. brutto, men ok, det er trods alt også en slags penge.
Atalanta er bestemt ikke hvad man vil kalde en typisk Italiensk traditionsklub, og udover Coppa Italia titlen tilbage i 62-63, har klubben aldrig vundet noget som helst af betydning, men er til gengæld vidt berømmet for sin talentudvikling, som bl.a. har medvirket til at producere tidligere verdensklasse navne som Verdensmesteren fra 82, Gaentano Scirea, den mangeårige AC Milan spiller, Roberto Donadoni, samt nuværende Italienske landsholdsspillere som f.eks. Davide Zappacosta, Manolo Gabbiadini og “dansemusen” fra seneste EM, Simone Zaza m.fl.
Klubben rykkede op fra Serie B i 11, og har siden da været i Serie A, hvor det primært bliver til placeringer i den tunge ende, og senest i sidste sæson sluttede man som nr. 13, mens holdet aktuelt er nr. 5, med kun 6 runder tilbage af sæsonen, og således har udsigt til at spille i Europa i den kommende sæson, om end de to store Milano klubber, Inter FC og AC Milan, puster dem kraftigt i nakken, så intet er afgjort i den henseende.
Hvad tænker Atalanta på?
Men hvorfor i alverden finder en klub som Atalanta dog på at investere penge i en spiller, der dårligt kan tage 3 på foden, ikke er specielt hurtig, og som tidligere har skuffet “big time” ifb. med et udlandsophold? Ja forklaringen er nok den at man kan købe ham relativt billigt, og da ingen af klubbens nuværende angribere er specielt dygtige til at ramme modstandernes mål, illustreret ved at de 4 angribere, som Cornelius i givet fald skal konkurrere med, tilsammen blot har scoret 7 mål, mens holdets absolutte topscorer er venstre kanten Papu Gomez med indtil videre 14 mål, mens den defensive midtbanespiller, 20 årige Franck Kessie, som nok er klubbens hotteste salgs objekt til sommer, er nummer 2 på listen med 7 mål.
Den 21 årige angriber Andrea Petagna, som har scoret 5 mål i 28 liga kampe i denne sæson, fik i marts 17 sin Italienske
A landsholdsdebut, da han kom på banen med 21 minutter tilbage af opgøret mod Holland, og er givetvis den spiller som Cornelius kommer til at kæmpe direkte med om den enlige angriber position.
Atalanta spiller typisk 3-4-2-1, om end man spillede decideret 3-5-2 i seneste runde 1-1 kamp ude mod AS Roma. Der spilles fin teknisk fodbold, med vægten lagt på et hurtigt pasningsspil, udover kanterne, og ind til target manden, som altså primært har været Petagna, der med sine 190 cm., sammen med en af holdets øvrige angribere, Aleksander Pesic, er de højeste angribere i truppen. Cornelius kommer med sine knap 194 cm. således til at rage op over disse fyre, men selvom træner Gasperini helt bestemt er tilhænger af en stor og fysisk stærk ene angriber, så er spørgsmålet om Cornelius simpelthen ikke er god nok med bolden, for selvom hverken Petagna, Pesic eller de øvrige angribere har teknik ala` Messi, så formår de trods at behandle kuglen med nogenlunde respekt, hvilket bestemt ikke kan påstås at være Cornelius særkende. Omvendt er han så fysisk stor at han måske alene qua dette aspekt, kan mase sig til chancer, som så skal omsættes til mål, og det helst relativt hurtigt, da Italienske fans, også Atalantas dog knap så forvente af slagsen, ikke har den store tålmodighed.
Det skal blive interessant at se om for det første Cornelius bliver solgt, til hvilken pris, og så om Atalanta beholder Petagna, om den dyrt indkøbte Paloschi bliver i klubben og om Atalanta kvalificerer sig til Europa. Om Cornelius kommer til at klare sig godt i klubben er naturligvis svært at spå om, men personligt har jeg mine tvivl, i det han godt nok scorer en del mål i Superligaen, og bestemt viste sig fordelagtigt frem, som en af de få, i seneste landskamp for Danmark mod Rumænien, men om hans arbejdsiver, fysiske styrke og tilsyneladende uimponerethed er nok, det er tvivler jeg desværre på, for hvis der er noget angribere måles og vejes på i Italien, så er det mål, mål og mål, samt naturligvis attitude, og jeg vil tro at den flinke unge mand, kan få umådeligt svært ved begge dele.
Elendigt skifte?
Vi får se, kun fremtiden kan vise om det blev endnu en lukrativ, men sportslig elendig disposition, Cornelius og CO har taget, men uanset hvad, så kan han da nyde det som jeg personligt vurderer som klodens lækreste land, hvor klima, mad og naturen er i allerøverste liga.
