The perfect guide to the casino

Footy Inside: Fem ting vi lærte i weekenden

En Ronaldo i hopla, en genfødt Balotelli og forsvarende mestre, der kludrer i det. Der var masser af underholdning i den forgangne weekend. Vi giver dig her fem ting, vi lærte af den seneste rundes kampe. 

Klubfodbolden var tilbage i denne weekend i Superligaen og alle de store europæiske ligaer, og åh hvor har vi savnet det.

Der var gang i den med to store arvefjendeopgør i Manchester United – Liverpool og Inter – Milan, som begge bød pĂĄ drama og flotte mĂĄl.

Vi kunne også lade os begejstre af store præstationer fra spillere som Cristiano Ronaldo og Mario Balotelli, ligesom mange måske frydede sig over, at nedturen fortsætter for Chelsea og Juventus.

Der var masser af action i weekenden. Her er, hvad vi lærte af den:

Manchester United og Liverpool viser ikke Top 4-form:

Var det ikke for en helt utrolig afslutning på kampen, havde overskriften på dette nok været, at det engelske arvefjendeopgør mellem Manchester United og Liverpool skuffede.

Et akrobatisk saksesparksmål af Christian Benteke gav gæsterne på Old Trafford et håb, der blev slukket ligeså hurtigt, da Anthony Martial i bedste Thierry Henry-stil snørede Martin Skrtel og co. og nettede et debutmål.

Første halvleg havde en været en langgaber af dimensionerne, og kvaliteten i kampen, pånær de to sidste mål, afspejlede ikke to hold, der har ambitioner om Top 4 og måske mere.

For begge hold har spillet haltet i starten af sæsonen, og det blev meget tydelig, da de to blev sat op mod hinanden i en kamp med masser af prestige på spil.

20150912-202754-3-1000x481we
360 millioner for en 19-ĂĄrig? Martial gjorde sit for at holde presset pĂĄ afstand i sin debut.

Ronaldo er tilbage i Ballon D’Or-form: 

Det væltede ind med retweets og favourites til den glemte tidligere Liverpool-spiller Ryan Babel, da han på Twitter skrev, at Rafael Benitez ville gøre Cristiano Ronaldo til at fremragende forsvarsspiller.

Kommentaren faldt i kølvandet på spanierens overraskende ansættelse i Real Madrid, og efter 0-0 i sæsonåbneren mod Sporting Gijon, var der da også noget, der tydede på, at Babel havde ret.

En 5-0-nedsabling af Real Betis i anden runde, og nu 6-0 ude over Espanyol har dog forstummet kritikerne. Ikke mindst dem der eventuelt skulle være af Ronaldo.

Portugiseren var helt ustyrlig og nettede vanvittige fem gange, hvilket ledte tankerne hen pĂĄ hans fantastiske efterĂĄr i 2014.

Ved sidste lejlighed var det Lionel Messi, der kunne løfte Ballon D’Or, men med denne præstation har Ronaldo meldt sig fuldbyrdigt ind i kampen igen.

Balotelli er en forrygende spiller, når han gider: 

Trods attitudeproblemer og lange perioder med manglende præstationer, er der en grund til at Europas store klubber bliver ved med at tage chancen med Mario Balotelli.

Søndag aften viste han hvorfor. Med en halv time tilbage af derbyet mellem Inter og AC Milan kom han på banen til sit officielle comeback i den rød-sorte-trøje og udrettede på den tid nærmest mere end hele sidste sæson i Liverpool.

Han var en opspilsstation, en fordeler og brugte sin fysik til at drive gæk med modstanderne. Og så sendte han missil efter missil mod Samir Handanovics mål.

Den opgivende attitude var erstattet af ærgerrighed og skuespillet var lagt på hylden. Da han i en lovende situation blev tacklet i feltet, lagde han sig ikke ned,  men blev på benene og spillede chancen større.

Oddsene var ellers imod den store angriber. Inters fans var konstant på nakken af ham, ligesom især Felipe Melo gjorde sit bedste for at provokere Balotelli, som bevarede roen.

Den forrygende præstation fra SuperMario mindede os alle sammen om, hvor vanvittigt højt hans niveau kan være. Måske der stadig er håb for den evige bad boy?

20150913-222053-3-1000x612we
Milan tabte 0-1 i derbyet mod Inter, men kunne glæde sig over en Balotelli i hopla.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forsvarende mestre halter:

Tingene kan vende rigtigt hurtigt i fodboldverdenen. Det er Chelsea og Juventus’ sæsonstarter rigtigt gode eksempler på.

De to mandskaber cruisede før sommerpausen usvigeligt sikkert til titlerne i henholdsvis Premier League og Serie A, men i år har det set anderledes magert ud.

Tre fuldtræffere af den skotske arbejdshest Steven Naismith betød, at Jose Mourinhos tropper blev sendt hjem fra Goodison Park med et 1-3 nederlag i bagagen.

Forsvaret sejlede og holdet så ikke skarpt og sammenhængende ud. Tidligere så bærende spillere som Branislav Ivanovic og Cesc Fabregas havde svært ved at finde melodien, ligesom Diego Costa virkede mere interesseret i at slås og brokke sig end spille fodbold.

Ikke mindst var sidste sæsons store profil Eden Hazard og den nye mand Pedro nærmest blinde passagerer. 

Nederlaget betyder, at Chelsea blot har fire point efter fem kampe og indtager en 14. plads i ligaen. Med 11 point op til mesterskabsrivaler fra Manchester City skal der til at ske noget for Mourinho og co.

For Juventus står tingene nærmest endnu værre til. Masimilliano Allegris tropper skulle bruge et fejlagtigt underkendt mål til Chievo og et tvivlsomt straffespark til Cuadrado for at få 1-1 hjemme mod Verona-holdet.

Det var Champions League-sølvvindernes første point i en sæsonstart, der har budt på usammenhængende spil og tydeligt vist konsekvensen af at miste Carlos Tevez, Andrea Pirlo og Arturo Vidal på samme tid.

Med mange nye spillere i truppen, der skal finde hinanden, er der meget arbejde forud for Allegri.

Juventus skal nok komme op i gear på et tidspunkt, men spørgsmålet er hvornår. Jo længere der går, jo mere åben bliver titelkampen i dette års Serie A.

20150912-161530-4-1000x650we
Der var grund til bekymrede miner hos Jose Mourinho efter 1-3 nederlag til Everton.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FCK bryder hjemmebaneforbandelsen:

Endnu et hold, som har haft en skuffende sæsonstart er Ståle Solbakkens FC København, der trods store investeringer halter efter FC Midtjylland i år.

Inden søndagens kamp mod AaB havde man stadig sæsonens første hjemmesejr til gode, ligesom løverne faktisk ikke havde vundet i fire kampe.

Forbandelsen så ud til at fortsætte, da de aalborgensiske gæster gik til pause foran 2-1 i Telia Parken, men en fornem præstation i anden halvleg sikrede en 4-2 sejr til FCK.

Solbakken kunne se Federico Santander gĂĄ ud med en skade, hvilket gjorde det sĂĄ meget desto mere vigtigt, at Andreas Cornelius endelig fik hul pĂĄ bylden.

Det samme gjorde Kasper Kusk, der i mindst lige så høj grad kunne bruge den selvtillid, det giver.

Noget andet, vi lærte i Superligaen i weekenden, er, at en administrativ fejl kan betyde forskellen på overlevelse og nedrykning.

Hobro vil i hvert fald ærgre sig gule og blå, hvis de til maj står og mangler de tre point, som de risikerer at blive fratrukket efter at have brugt en ulovlig spiller i Adama Taboura i 2-1-sejren over AGF i fredags.

Mest læste på Footy.dk

1.Billede: Wimbledon-spiller takker gud og kylling for hans nye vurdering i FIFA 16
2.Afsløring: David De Gea har en “lav” frikøbsklausul i den nye United-kontrakt
3.Vild afsløring: Manchester City-stjerne betaler ikke børnepenge, fordi ex-kæresten stoppede med at sende frække selfies
4.Arrogante Gerrard: Hvordan kunne han gøre ham til anfører over mig?
5.Når Ronaldo går amok: Denne klub har han været hårdest ved

Leave a Comment

OVERSIGT

Scroll to Top