The perfect guide to the casino

WHAT? Dansk målmand skifter svensk topfodbold ud med 2. division øst

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Brøndby-profil: Vi træner hårdere end alle andre


Den tidligere topmålmand, Kevin Stuhr-Ellegaard, vender hjem til dansk fodbold og FC Helsingør, der fører 2. division øst.

Kevin Stuhr-Ellegaard laver lidt af et karriereskifte, når han skifter fra Elfsborg, der ligger i den bedste svenske række til FC Helsingør i den tredjebedste danske række.

– Jeg er vildt glad for, at det er faldet på plads med FC Helsingør. Tingene passede godt sammen i forhold til at komme hjem til Danmark efter mange år i udlandet. Jeg har fortsat en enorm lyst til at spille fodbold, og selvom jeg er 36 år, har jeg stadig adskillige år tilbage i mig. Jeg synes opbygningsprojektet med FC Helsingør – både på senior og i ungdommen – er vildt spændende og tillokkende. Og så passede det godt sammen med det logistiske, siger Kevin Stuhr-Ellegaard til Helsingør Dagblad.

Læs også: FCK og FCM kan være med: Her er prisen på Jacob Bruun Larsen

Kevin Stuhr-Ellegaard nåede at spille 270 kampe for Elfsborg, men klubben fra Borås ville ikke forlænge med den tidligere danske ungdomslandsholds-keeper.

– Jeg ser fremad nu og fokuserer 100 procent på FC Helsingør. Det er rigtigt, at tingene omkring mit kontraktforløb i Elfsborg ikke var så professionelle, som jeg kunne ønske mig, men jeg havde først og fremmest mange gode år i klubben, og nu er jeg klar på at tage fat i Helsingør. Og igen, der skal ikke være den mindste tvivl om, at jeg stadig er vildt sulten i forhold til at spille topfodbold, og jeg glæder mig helt vildt til at møde gutterne her i klubben og komme i gang, siger han.

Læs også: Fra Champions League til præsentation på græsmark i Marokko

Kevin Stuhr-Ellegaard begyndte sin udlandsprofessionelle karriere i Manchester City i 2002, mens Kevin Keegan – som han iøvrigt er opkaldt efter – var manager i klubben. Siden har han spillet for Hertha Berlin i Tyskland, Randers FC i Superligaen, Heerenveen i Holland samt altså IF Elfsborg.

Kontrakten med FC Helsingør udløber i 2022.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top