The perfect guide to the casino

Fredagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Brøndby-profil: Vi træner hårdere end alle andre


Her har du fredagens rygtebørs

Alle kan vist efterhånden se, at der er brug for nye spillere i Manchester United. Ifølge sportsmole har manager Ole Gunnar Solskjær afleveret en ønskeliste med tre navne på til ledelsen. Det er portugiseren Bruno Fernandes fra Sporting Lissabon, som klubben har forhandlet med i nogen tid, samt engelske Declan Rice fra West Ham og nordmanden Sander Berge fra belgiske Genk.

Og her kommer der så en rigtig rygtehistorie om samme Manchester United. Ifølge italienske tuttosport.com skal ‘De Røde Djævle’ være interesserede i at leje gode, gamle Carlos Tévez, som for tiden spiller i Boca Juniors i sit argentinske hjemland, men som har en fortid i begge Manchester-klubberne. Han skal i givet fald erstatte Marcus Rashford, som er skadet.

Læs også: FCK og FCM kan være med: Her er prisen på Jacob Bruun Larsen

Real Madrid er klar til at diskutere et muligt salg af Gareth Bale til den walisiske offensivspillers tidligere klub, Tottenham. Men de har dog visse krav, og Spurs risikerer meget vel, at der er andre klubber, som vil betale flere penge. Daily Telegraph har mere oms sagen.

Mere om Real Madrid. Liverpool-manager Jürgen Klopp skal ifølge sportsmole være parat til at bruge penge på midtbanemanden Isco, der har været lidt plaget af skader, men som alligevel har spillet 17 kampe for den spanske hovedstadsklub i denne sæson.

Læs også: Fra Champions League til præsentation på græsmark i Marokko

FC Barcelona er i gang med at færdiggøre en lejeaftale med Valencia-angriberen Rodrigo, der skal erstatte Luis Suárez, som er skadet. En tilsvarende lejeaftale med Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang er ifølge spanske SPORT gået i vasken.

The Sun har en historie om, at spanske Valencia vil forsøge, om de kan få fat i Manchester Citys midterforsvarer, Nicolas Otamendi, til sommer. Den 31-årige argentiner har spillet for de forsvarende engelske mestre siden 2015, og han har kontraktudløb i sommeren 2021.

Arsenals Dani Ceballos har ikke spillet et eneste minut, efter at Mikel Arteta har overtaget jobbet som manager, og nu begynder midtbanespilleren at blive bekymret over den manglende spilletid i forhold til sommerens EM-slutrunde, som han gerne vil med til. Men han er lejet af Real Madrid for et helt år, og madrilenerne kan godt stille sig på bagbenene i forhold til at afbryde lejeaftalen. Nemmere bliver det nok ikke af, at liga-konkurrenten Valencia ifølge goal.com er interesserede i at overtage den 23-årige spanier.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top