The perfect guide to the casino

PSG, Inter, Manchester City og flere andre: Her har du fredagens rygtebørs

Foto: Ritzau Scanpix

Læs også: Vildt billede fra van der Vaarts testimonial går viralt


Her har du fredagens rygtebørs.

Den tidligere franske landsholdsstjerne, Thierry Henry, skal være ny træner i Montreal Impact, der spiller i den bedste nordamerikanske liga, MLS. Det skriver klubben på sin hjemmeide. Han var i sin tid mest kendt for sin tid i Arsenal, som han vandt mesterskaber med i 2002 og 2004, men han nåede også bl.a. at spille fire år i New York Red Bulls, så han kender med andre ord til MLS.

Paris Saint-Germain vil gerne gøre lejemålet af Mauro Icardi permanent. De franske mestre lejede ham af Inter i september, men nu vil de altså ifølge 90min.com gerne købe den 26-årige angriber.

Læs også: Nej, nej, nej: Fire PINLIGE fejl ved Zlatans statue

Det er ikke let at handle spillere i januar-vinduet, men Inter vil alligevel gøre et forsøg på at styrke truppens bredde. Træner Antonio Conte har ifølge calciomercato peget på den franske angriber, Olivier Giroud fra Chelsea, og den italienske midtbanespiller, Alessandro Florenzi fra Roma, som mulige emner.

Samme Inter skulle også have kig på den hollandske midtbanespiller, Kevin Strootman, i franske MArseille. Men det har bysbørnene fra AC Milan og Premier League-klubben West Ham også. Sportsmole har historien.

Læs også: Landsholdsstjerne tog sko på til 700 kr – Det kan ende med at koste ham 1,5 millioner kroner

Leicester – der jo aktuelt ligger nummer to i Premier League – sættes i forbindelse med Alfredo Morelos fra Rangers. Leicester-manager Brendan Rodgers kender den colombianske angriber, fordi nordireren var manager i Glasgow-klubben, førend han kom til Leicester i marts i år. Aston Villa og Crystal Palace skal også være ivrige efter at købe Rangers-angriberen. Leicestershirelive.com har artiklen, hvoraf det også fremgår, at Leicester ligeledes har kig på den senegalesiske angriber Habibou Diallo fra franske Metz.

Noget tyder på, at Leroy Sané forlader Manchester City enten til januar eller til sommer. Den tidligere Schalke 04-spiller vil ifølge 90min.com hellere til Bayern München end til Paris Saint-Germain, der også har været sat i forbindelse med den tyske offensiv-spiller. Ifølge samme 90min.com vil Manchester City bruge pengene til at købe den baskiske spanier, Mikel Oyarzabal fra Real Sociedad, som erstatning.

Arsenal er ifølge sportsmole ude efter den 21-årige Orei Mangala, der er tænkt som erstatning for Granit Xhaka, der ser ud til at være på vej væk fra klubben. Den belgiske midtbanespiller spiller for VfB Stuttgart, der i 2007 vandt det tyske mesterskab, men som nu er hensunket til den næstbedste tyske række.

Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.

OVERSIGT

Scroll to Top