The perfect guide to the casino

Footy Opinion: Zorniger-taktik kræver udrensning – disse spillere skal holdet bygges op om

Brøndby IF snød de fleste bookmakere og medier da de løftede sløret for den nye mand i trænersædet hos de blågule. Det blev ikke John Terry, Tony Adams eller Morten Wieghorst som ellers var spået gode chancer.

Nej, i stedet har Brøndby fået sig en erfaren tysker der har stået i spidsen for de temmelig prominente klubber i Tyskland i form af RB Leipzig og Stuttgart. Zornigers karriere i Stuttgart blev dog aldrig lang og hæderfyldt, da han blev fyret efter bare 16 kampe for klubben. Alligevel er det en mand med renommé der ankommer til Vestegnen.

Du har garanteret allerede hørt om den tyske træners høje pres. Hvis ikke, så hører du det her. Alexander Zorniger er kendt for sin arbejdsomme tilgang til spillet, og kræver 100% pres på boldholderen. Dette er blevet klart efter Zorniger selv til tv3sport.dk sagde:
– Vores spillestil bliver aldrig aktion-pause-aktion-pause. Den hedder aktion-aktion-aktion-aktion. Når bolden ryger ud, først dér hedder det pause.

Brøndby kan dermed se frem til at spille en ny form for fodbold, og give et frisk pust til egen spillestil, men også den danske spillestil. For ikke mange i Superligaen praktiserer denne form for pres, og jeg selv har kun set ét hold i år præstere et pres der mindede om dét Zorniger taler om. Og det var såmænd fra Brøndbys rivaler FC København, der i den tilskuerløse Superliga-kamp mod Brøndby formåede at presse de blågule konstant over overalt på banen.

Alligevel kan det blive interessant at se i hvor høj grad Brøndby kan få implementeret Zorniger og hans spillestil. Som Yussuf Poulsen nyligt sagde, er det en omvæltning at skulle spille et sådant system. Og det kræver at alle mand er indstillet på at tyskeren skal implementere system og de selv skal arbejde langt hårdere på grønsværen. Når aktion-pause udskiftes med aktion-aktion skal der uomtvisteligt ændres på arbejdsbyrden for de blågule, og jeg kan have min tvivl om alle Brøndby-spillere er klar til at tage tyskerens spillestil til sig:

Tag en Thomas Kahlenberg, der er en spiller der primært bruger sine kræfter på at have bolden. Tag en Daniel Agger – som måske ikke er i Brøndby næste år – der har prøvet at spille under større trænere end Zorniger. Tag Brøndbys kantspillere som er temmelig forvante med dén luksus, at de primært skal arbejde når de har bolden. Jeg ser ikke spillere som Hjulsager og Boysen være kompetente nok til at agere første led i et hold der praktiserer – mere eller mindre – helbanepres.

Men hvem skal så være en del af projektet omkring Brøndby? Og hvem kan Brøndby lokke til? Mange spørgsmål er uklare, men jeg kommer her med et bud på et Brøndby-hold jeg anser som værende et hold som Zorniger kan arbejde med og som kan praktisere hans spillestil med succes.
(Med i ligningen er, at jeg forventer at Agger er væk efter sommer, og det samme er Durmisi. Derudover ingen Elmander – til gengæld er Gustaf Nilsson ankommet…)

Mulig Brøndby-starter under Zorniger:

brøndby

Rønnow
Johan Larsson – Albrechtsen – Pascal Gregor – Juelsgaard
Magnus Eikrem – Austin – Phiri – Borring
Pukki
Nilsson

Ja, jeg har måske været lidt god ved Brøndby her. Og dog. To nye er bragt ind til holdet, og den ene – Gregor – kan hentes temmelig billigt i FC Nordsjælland. Om det lige bliver Gregor er jeg egentlig selv i tvivl om, men jeg synes castet er udmærket for en spiller som Gregor. Det vil give god mening hvis Brøndby henter en temmelig ung spiller ind, da Albrechtsen nok ikke holder længe endnu. Gregor har færdighederne til at spille, og er ikke som Albrechtsen ligeså bundet af gerne at ville forsvare dybt.

På midtbanen er Austin og Phiri en arbejdsom kerne, og kan Brøndby holde på Phiri i sommerens vindue skal de prise sig lykkelige. Jeg har med mine mange skribentbesøg på Brøndby-stadion i denne sæson været imponeret af den lille midtbanemand nærmest hver gang.

På højrekanten har jeg drømt stort for Brøndby, ved at nævne én af Allsvenskans største profiler, nemlig den tidligere United-spiller Magnus Eikrem der ligenu spiller i Malmö. Eikrem ville dog bringe dén form for X-faktor til Brøndby, som de i den grad mangler på kanterne. Om det er realistisk skal være usagt, men det kunne være befriende hvis de valgte at spendere penge på en ’rigtig’ stjerne.

Alt efter Nilssons niveau, er han placeret som spydspids. Men Zornigers iver efter at fylde folk i boksen, er det fantastisk at have en rigtig targetmand derinde. Har han ikke niveauet, er Kahlenberg jo heldigvis på Brøndby Stadion igen i næste sæson, og kan godt agere balancespiller og have en vigtig rolle i Brøndbys egen boldbesiddelse.

For det glemmes der vel egentlig ofte. De hold der anvender et højt presspil, har jo heldigvis også bolden en gang i mellem. Og dér kan Thomas Kahlenberg igen i næste sæson få en nøglerolle for Brøndby…

Vil du tjene penge på dine bets? Så følg danmarks måske to bedste eksperter og se din spilkonto vokse. Tilmeld dig nu – de første 48 timer er helt gratis.

Mest læste på footy.dk

1. Bild: Emre Mor til tysk storklub – her er prisen
2. Manager bekræfter: Leicester har budt 215 millioner kroner for vores stjerne
3. Medie: Barcelona har forsvarsspiller til lægetjek – se hvem her
4. Engelsk klub pønser på Agger-køb
5. Chok: Denne Barcelona-spiller er på vej til Juventus

Skriv en kommentar

OVERSIGT

Scroll to Top