The perfect guide to the casino

Torben Aakjær sætter Rundens Premier League-hold – Lössl var bedste dansker

Torben Aakjær mener, at Jonas Lössl var bedste dansker i den netop overståede Premier League-runde, men han var ikke god nok til en plads på Rundens Hold.

Bemærk, at dette indlæg dækker over skribentens personlige holdninger.

__________________________________

Manchester City…. og så alle de andre! Sådan kan man vist roligt sammenfatte den igangværende Premier League, som nu efter 11 runder illustrerer hvor suverænt stabile og evigt målsøgende Peps tropper er, og denne gang var det et naivt Arsenal mandskab, som af uransagelige årsager lod deres dyreste indkøb og topscorer, Lacazette starte ud, og tjaa, så bliver man sgu straffet på dette niveau, ikke mindst når modstanderen er ubarmhjertelige Manchester City, som har vundet 10 ud af de 11 kampe, og nu har hele8 point ned til bysbørnene fra United, samt Tottenham.

Apropos Tottenham, så svinger de utroligt meget i denne tid. Taber til West Ham i den lille pokalturnering, og taber til Manchester United, men slagter Real Madrid, og er så tidligere i dag yderst tæt på at sætte point til mod bundproppen fra Crystal Palace, der rent faktisk havde større chancer end Tottenham, men som set lidt for mange gange i denne sæson, var absurd ufarlige foran kassen, og da man blot behøves at score et enkelt mål mere end modstanderen, så blev Son matchvinder, mens tredje keeperen, Gazzaniga stod en virkelig stærk kamp!

Chelsea havde besøg af Manchester United, og selvom United var bedst i størstedelen af 1 halvleg, var det altovervejende fortjent at hjemmeholdet vandt 1-0 på det mål en aldeles udækket Morata headede ind bag en sagesløs De Gea. Andreas “AC” Christensen havde fået en af sine sjældne startere i Premier League, hvor han sammen med Azpilicueta og Cahill, dannede et 3-mands midter-forsvar, som aldrig for alvor lod United komme til fadet. Største chance til gæsterne tilfaldt Lukaku, da han på en løs markering af netop “AC”, vendte rundt og sparkede på kassen, men det var ingen sag for hans belgiske landsmand Courtois. Chelsea fik således fat i sub toppen, mens United nu er a`point med Tottenham, og man må sige at spændingen på pladserne 2-5 er intens, med blot 4 point imellem nr. 2 United og nr. 6 Arsenal.

Nuvel, opkomlingene Burnley er rent faktisk á point med Liverpool og Arsenal, men ingen regner vist rigtigt dem for en alvorlig trussel i kampen om CL pladserne, men derfor skal intet tages fra dem, da de fornemt besejrede Southampton, tilmed på udebane.

Kigger vi lidt på runden set med danske øjne, vil jeg rangere de 7 spillere der aktuelt tjener til dagen og vejen i Englands bedste fodboldrække således (karakter uddelt på 1-10 skalaen):

1. Jonas Lössl (7)
Spillede en solid kamp, og havde et par afgørende redninger, da Huddersfield fik en vigtig sejr. Er heldigvis kommet sig over de dumme fejl han begik for blot få kampe siden.

2. Mathias “Zanka” Jørgensen (7)
Også “Zanka” havde en fin kamp for Huddersfield, og er efterhånden en særdeles etableret central forsvarer i den stærke PL.

3. Kasper Schmeichel (6)
En fejl, men også flere fine redninger, men overordnet en jævn kamp.

4. Andreas “AC” Christensen (6)
Fik som nævnt chancen i stedet for en udsmidt Luiz, og han spillede en fin kamp, men havde dog et par svipser i sine direkte kampe med især Lukaku, men da der ikke kom mål ud af fejlene, blev det ikke afgørende.

5. Christian Eriksen (5)
En yderst jævn kamp på et skidt spillende Tottenham mandskab, der dog lige havde klassen over Crystal Palace, og så vandt Eriksen og CO en særdeles vigtig sejr.

Pierre-Emile Højbjerg varmede bænken i samfulde 90 minutter, da Southampton tabte hjemme til Huddersfield, mens Philip Billing er ude med en længerevarende skade.

Målmand: Nick Pope (Burnley).
Nærmeste konkurrent: Paul Gazzaniga (Tottenham), Jonas Lössl (Huddersfield) og Asmir Begovic (Bournemouth).

Forsvar: Simon Francis (Bournemouth), Davison Sanchez (Tottenham), Ben Mee (Burnley) og Leighton Baines (Everton).
Nærmeste konkurrenter: Mamadou Sakho (Crystal Palace), Anthony Knockaert (Brighton), Jan Vertonghen (Tottenham)
og Cesar Azpilicueta (Chelsea).

Midtbane: Cesc Fabregas (Chelsea), Aaron Mooy (Huddersfield), Kevin De Bruyne (Manchester City), David Silva (Manchester City) og Rajiv van La Parra (Huddersfield).
Nærmeste konkurrenter: Tom Ince (Huddersfield) og Sadio Mane (Liverpool).

Angreb: Mohammed Salah (Liverpool).
Nærmeste konkurrenter: Alvaro Morata (Chelsea).

OVERSIGT

Scroll to Top