AC Milan har handlet, handlet og forlænget med Gianluigi Donnarumma, så der er igen grund til at tro, at man skal regne med dem i toppen af Serie A. Det har Torben Aakjær derfor valgt at blogge om.
Sidst AC Milan vandt Scudettoen, hed profilerne på holdet bl.a. Nesta, Zlatan og Robinho, Allegri var cheftræner, og Italiens Premier Minister hed Silvio Berlusconi. Samme Berlusconi havde få måneder forinden også investeret en mindre del af sin enorme formue i netop AC Milan, således at han nu reelt ejede den store norditalienske klub, og det ejerskab skulle vare hele 31 år, indtil det hele sluttede for et par måneder siden, da selskabet Rossoneri Sport Investment Lux, et firma indregistreret i Luxembourg, og ejet af kineseren Li Yonghong, som nu er klubbens formand, købte 99,93% af aktierne fra den snart 81 årige Berlusconi, der i stedet vil hellige sig sin politiske karriere.
I den periode hvor han styrede klubben, har 17 forskellige trænere stået i spidsen for holdet, og der er høstet gevaldigt ind på titel- kontoen, hvor det bl.a. er blevet til 8 Scudettoer, 1 sejr i pokalturneringen, og ikke mindst hele 5 CL titler, hvorved klubben er oppe på samlet 7 af slagsen, hvilket kun overgås af Real Madrids 12. De forskellige trænere har fået tildelt nærmest uanede summer penge, og har bl.a. købt verdensstjerner som Gullit, van Basten, Rijkaard, Papin og Weah m.fl., man har opfostret legenden Paolo Maldini, og finpudset hans mangeårige makker i forsvaret, Franco Baresi. De to italienske legender opnåede i øvrigt absolut særstatus i klubben, illustreret ved at deres daværende rygnumre, henholdsvis nr. 3 og 6, til evig tid være “spærret”, således
at ingen andre spillere i klubben kommer til at bære disse, dog med den lille finurlighed, at såfremt en af Maldinis relativt talentfulde sønner, bliver dygtige nok til at tage klubbens sort/røde stribede trøje over hovedet, vil de kunne bære faderens
gamle nr. 3.
Berlusconi har ved flere lejligheder udtalt, at han anser CL triumfen tilbage i 1993-94, hvor FC Barcelona, dengang under ledelse af Johan Cruyff, blev lammetævet med hele 4-0 under Athens aftenhimmel. Det var en form for tronskifte man her markerede, og i årene derefter var AC Milan klubben alle talte om, og beundrede. De spillede atypisk italiensk, og udover at være underholdende, var de modbydeligt effektive, hvilket ikke så få hold fik at mærke i de år.
Men det er alt sammen gyldne minder, som man naturligvis hverken kan eller skal tage fra den stolte klub, men går man i dybden med klubbens status de seneste år, ser det bestemt mindre prangende ud. Seneste mesterskab er fra 2010-11, mens CL sejren over Liverpool i 2006-07 var den sidste triumf i den turnering. Pengene er fosset ud af klubben, og i perioder har man været efter ikke kun aktuelt suveræne Juventus, men også bysbørnene og rivalerne Inter FC, sydens storhold SSC Napoli og hovedstadsklubben AS Roma m.fl. Det har været nogle frygtelige år for den førhen så stolte klub, der de seneste 4 sæsoner er sluttet nr. 6, 7, 10 og 8, hvilket selvsagt betragtes som aldeles uhørt på de kanter.
De seneste år har man købt middelmådigt ind…
I stedet for superstjerner, har man de seneste år købt ganske middelmådigt ind, illustreret ved navne som bl.a. Bacca, Zapata og Luis Adriano, der tilmed i perioder har været bærende kræfter. Bevares hver for sig fine spillere, men absolut ikke nogen man vinder hverken CL eller Scudettoen med, hvilket ikke færre end 3 forskellige trænere alene i 2016 har måttet sande. Den sidst ansatte, Montella, selv tidligere topspiller i flere klubber i Italien og for Gli Azzurri, kom til roret i sommeren sidste år, og har således været ansvarlig for seneste sæsons pauvre placering som nr. 6, men til trods for en nærmest ikke eksisterende tålmodighed, har klubben valgt at lade ham fortsætte, men det kan vist godt siges krystalklart, at såfremt klubben ikke som minimum kvalificerer sig til CL i den forestående sæson, så er Montella pludselig jobsøgende.
Den nye ejer, Li Yonghong, har, ganske som Berlusconi gjorde det for 31 år siden, givet træneren nærmest carte blanche for så vidt angår transfermarkedet, og i skrivende stund er klubben rent faktisk førende i forbrug af penge på nye spillere, ikke kun i Italien, men på verdensplan i dette transfervindue. Ikke færre end 190 millioner Euro er der indtil videre spenderet på 10 nye spillere, heraf et par stykker på lejekontrakter. Dyreste mand er landsholdsforsvareren Bonucci, der formedelst 42 millioner Euro, nu kan kalde sig klodens dyreste spiller på 30+. Udover det chokerende køb af verdensklasse forsvareren, har de mest markante indkøb været den unge portugiser Silva, Calhanoglu samt Ricardo Rodriguez som er kommet til fra Wolfsburg. Alle 3 forventes at indgå i en kommende idealopstilling, og umiddelbart ligner det at hele 8 af de nytilkomne kommer til at gå direkte ind på Montellas hold.
Gianluigi Donnarumma krævede sin storebror på kontrakt
Det mest mærkværdige køb er dog det man foretog da man hentede Antonio Donnarumma til fra upåagtede græske klub, Asteras Tripolis, hvor han i bedste fald var anden keeper i sidste sæson. Men som efternavnet jo indikerer, så er han i familie med AC Milans absolutte darling, den 18 årige keeper Gianluigi med samme efternavn, ja rent faktisk er det den unge landsholdskeepers storebror, og det skulle efter sigende være et krav fra lillebror at klubben skulle købe Antonio, før han ville forlænge sin kontrakt, der nu løber til sommeren 2021. Som bekendt var den 197 cm. høje keeper, som forventes at overtage målet på landsholdet efter legenden Buffon, når denne engang stiller støvlerne på hylden, et emne i flere af de helt store klubber, hvor ikke mindst Real Madrid var interesserede i kæmpen, indtil kontraktforlængelsen med barndomsklubben i indeværende måned.
Den slags sker vist kun i Italien, men da storebror blot kostede 1,5 million Euro, og tilmed tæller som italiener og endda også egen avl, i det han rent faktisk spillede ungdomsfodbold i AC Milan, og efter omstændigheder må formodes at tjene en beskeden hyre, og man derved sikrede sig lillebrors underskrift, så er jeg sikker på at ledelsen i klubben er yderst tilfredse med denne “studehandel”.
Fremtiden ser lys ud
Med Donnarummas forbliven i klubben, et næsten helt nyt hold, og tilførsel af virkelig mange penge, ser fremtiden bestemt lys ud for den førhen så sejrsvante klub, og det eneste man reelt mangler nu, er en virkelig super angriber, hvilket da også er den position der forventes forstærket indenfor ganske få dage. Især trioen Belotti, Morata og Dortmunds hurtigløber Aubameyang er hotte, og med al respekt for øvrige emner, virker det som om Montella har lagt sig fast på at det skal være en af disse navne.
Henter de også Pierre-Emerick Aubameyang?
De italienske medier spekulerer mest i Aubameyang, Det pudsige ved den langlemmede angriber, som i sidste sæson blev topscorer i Bundesligaen med 31 mål i 32 kampe, er at han rent faktisk i tilfælde af at det bliver AC Milan der køber ham, vil komme til at tælle som egen avl, i det han tilbage i 2007 og knap 12 måneder frem, rent faktisk spillede på klubbens Primavera
(U 19) hold, bl.a. sammen med den nuværende Manchester United spiller, Matteo Darmian og såmænd førnævnte Antonio Donnarumma.
Af de 3 mulige emner ville jeg dog foretrække Belotti, der udover at være 5 år yngre end Aubameyang (som sikkert ryger til Chelsea), er italiener og kender Serie A, hvor han aktuelt er i Torino. I seneste sæson scorede han 26 mål i 35 kampe, hvilket ikke er helt skidt når man spiller på et hold der sluttede som nr. 9 i ligaen.
Prisen for de to spillere er nogenlunde ens, nemlig i omegnen af 80-90 millioner Euro. En enorm sum, men kvalitet koster som bekendt, og aktuelt myldrer det altså ikke med topklasse angribere rundt omkring, hvis man altså lige ser bort fra de spillere der typisk allerede er i en storklub, og såfremt AC Milan vil tilbage på toppen, i første omgang ved at sikre sig CL adgang, så skal de købe en virkelig stærk angriber, men gør de det, så ser holdet som Montella kan mønstre, virkelig også slagkraftigt ud.
AC Milan er IKKE færdige…
Lad os se hvad de kommende dage bringer, men jeg vil blive overrasket såfremt ugen når sin afslutning, uden at man igen har handlet, og en ting kan man være stensikker på, og det er at de 3 landsdækkende sportsaviser, som udkommer alle ugens 7 dage, henholdsvis Gazzetoen, TuttoSport og Corriere Dello Sport, er proppet med mere eller mindre seriøse betragtninger om klubben alle i disse dage taler om hernede i Italien!
“I Rossoneri” er virkelig i vælten igen!
