En ny Laszlo Köteles? FCK vil hente denne keeper

Laszlo Köteles forlader med sikkerhed klubben, mens Robin Olsen også ventes solgt. Derfor skal en ny keeper ind, og klubben kigger mod det tyske.

FC København ventes at sælge Robin Olsen i løbet af sommerens transfervindue, og klubben har allerede hans afløser klar i form af Jesse Joronen, der er hentet i AC Horsens.

Derudover har de også Stephan Andersen, men de ønsker at tilføje endnu en keeper, da klubben siger farvel til tredjevalget Laszlo Köteles.

Nordbayern.de beretter, at Ståle Solbakken vil slå kløerne i SpVgg Greuther Fürths reservekeeper fra Ungarn, Balázs Megyeri.

SpVgg Greuther Fürth undgik lige akkurat nedrykning til den tredjebedste tyske række.

Laszlo Köteles er landsmand med Balázs Megyeri.

OVERSIGT

Scroll to Top