The perfect guide to the casino

Preview: FCK – OB

FCK tager imod OB søndag d. 25/2 kl. 18.00 i Telia Parken i København.

Formen:
FCK startede foråret stærkt ud med storsejren på 5-1 over Randers. Efterfølgende er det dog blevet til to forventede nederlag i Europa League til stærke Atletico Madrid. Indimellem tabte løverne også til FC Midtjylland, så det er et FCK-hold, der så absolut har brug for point for at komme tilbage på sporet i kampen om top 6.
OB Startede på ligeledes efteråret stærkt med 6-1 sejren over Helsingør, hvilket skabte god fodboldmæssig stemning på Fyn. Det flotte resultat kunne dog ikke blive fulgt, da man gæste FC Nordsjælland i Farum, hvor de blev sendt hjem med et smalt 2-1 nederlag. OB har, som hjemmeholdet, virkelig brug for point i kampen om at blive i top 6.

Forventede startopstillinger:
FCK’s Aboubakar Keita er på skadelisten, mens Peter Ankersen afsoner en spilledags karantæne.
OB-anføreren, Kenneth Emil Petersen afsoner karantæne, mens hans direkte afløser, Marco Lund, er tvivlsom til kampen, men forventes at blive klar. Mikkel Desler døjer med ankelproblemer og spares til onsdagen opgør mod Lyngby.

FC København (4-4-2): Olsen – Boilesen, Vavro, Lüftner, Bengtsson – Skov, Kvist, Zeca, Fischer – Santander, Sotiriou

OB (4-4-2): Grytebust – Laursen, Lund, Tverskov, Barrett – Greve, Thomasen, Nielsen, Kløve – Festersen, Jacobsen

De skal gøre forskellen:
Viktor Fischer har været en øjenåbner fra dag et i FCK-trøjen, hvor han altid er livlig, udfordrende og har et godt blik for spillet. Yderligere skal hjemmeholdet have en succes-oplevelse i form af en god defensiv præstation, da midterforsvaret har set yderst vaklende ud, hvilket ikke er optimalt, når man har forhåbninger om en bronzemedalje i slutspillet.
Sten Grytebust skal, som så mange gange før, spille op til sit bedste, hvis gæsterne skal have point med hjem til Fyn, mens det bliver spændende at se, om unge Marco Lund kan fylde skoene ud efter karantæneramte, Kenneth Emil Petersen.

Det kan vi forvente:
Begge hold vil som udgangspunkt forsøge at spille fodbold og holde i bolden. Midtbanespillerne bliver derfor afgørende i fredagens kamp, hvor der venter et stort arbejde for begge holdene. Der er ingen tvivl om, at det bliver et tæt opgør, der venter os i Telia Parken, hvor begge hold vil gøre alt for at få point, da ingen af holdene kan tåle et nederlag, hvis de skal blive i top 6.
Sidst de to hold mødtes i Telia Parken blev det til en 2-0 sejr til FCK. Det tyder dog på et mere tæt opgør, når Jakob Kehlet blæser kampen i gang.

OVERSIGT

Scroll to Top