The perfect guide to the casino

Echo: Liverpool åbner svingdøren og vil af med hele seks spillere inden transfervinduet lukker

 


 

Liverpool har fået en bred trup og den skal skæres ned i løbet af dagen.

Ifølge lokalavisen Liverpool Echo så er klubben fra Merseyside færdige med, at hente flere spillere denne sommer. Truppen er dog blevet rigtig stor nu, og derfor vil klubben sende hele seks spillere ud af svingdøren i løbet af dagen.

De er angiveligt dog også indforståede med, at det måske slet ikke bliver muligt med seks afgange, og så vil der selvfølgelig stadigvæk være plads til dem i truppen.


De fire spillere som Liverpool gerne vil af med, men som de ikke regner med forlader klubben i dag er; Lazar Markovic, Divock Origi, Simon Mignolet og Pedro Chirivella.

Læs også: Transferbombe fra Italien: Cornelius på vej mod overraskende klubskifte

Mignolet har været rygtet til FC Barcelona denne sommer som reservemålmand, og det spanske transfervindue lukker ikke i dag ligesom det engelske, og derfor kan denne handel stadigvæk opstå.

Pedro Chirivella var for et par uger siden tæt på norske Rosenborg, men det skifte afvise midtbanespilleren selv.

De sidste to spillere som Liverpool dog regner med, at få solgt i dag er Danny Ings og Sheyi Ojo. Det er den yderst anerkendte James Pearce fra Liverpool Echo der melder, at disse to spillere bliver solgt senere på dagen.

Læs også: Real Madrid har købt Thibaut Courtois: Her er fremtiden for Keylor Navas

Liverpool krydser fingre for, at de kan få op mod £20 millioner for Danny Ings, hvor Southampton i denne handel for en gangs skyld vil være den købende klub mellem de to.

OVERSIGT

Scroll to Top