The perfect guide to the casino

Zorniger taler endelig ud: Det vil være en kæmpe skuffelse der forfølger mig i resten af mit fodboldliv

 


 

BT har taget en snak med cheftræner Zorniger omkring det tabte mesterskab, og hvilke følelser der har været i ham under hans ferie. Alle citater er fra førnævnte medie.

– Det er stadig en skuffelse, der sidder dybt i mig. Og det vil være en kæmpe skuffelse, der forfølger mig i resten af mit fodboldliv, siger Zorniger.

– Jeg har prøvet at analysere situationen, og jeg har haft mange snakke med min stab og nogle af spillerne – og også mange snakke med mig selv. Og jeg har så foretaget mine konklusioner.


Alle spillerne har siden været på sommerferie, men selvom opstarten har været igang i to ugers tid, så holder trænerstaben stadigvæk skarpt øje med spillerne for at se, hvordan de har reageret på det tabte mesterskab henover sommeren.

– Vi er stadig i en fase, hvor vi skal finde ud af, hvordan den skuffelse har sat sig i spillerne. Og der vil komme øjeblikke i den nye sæson, hvor vi finder ud af, hvor hårdt ramte spillerne egentlig er. For man kan ikke på forhånd sige, om en skuffelse er bearbejdet hos spillerne. Eller hos os trænere, for den sags skyld. Lige nu analyserer vi og leder efter en måde at komme videre på.

– Jeg fortalte spillerne, da vi mødtes, at jeg i løbet af tre ugers ferie ikke har været i stand til at komme mig over denne store, store skuffelse. Men også, at vi har muligheden for at stoppe op og have ondt af os selv, men vi har også muligheden for at udvikle os i denne situation.

Brøndby åbner deres nye Superligasæson i aftenens kamp mod Randers klokken 20:15.

OVERSIGT

Scroll to Top