The perfect guide to the casino

Skuffede fynboer efter nederlag til Superliga-debutanter: Vi bliver alt for nemme at score imod

Vendsyssel overraskede med 3-2 sejren over OB i søndagens opgør, som bød på rødt kort og stor spænding i slut-minutterne. Footy.dk har samlet en række reaktioner efter kampen.

OB skuffede fælt, da de ikke formåede at få noget med fra Hjørring, hvor fynboerne led et smertefuldt 3-2-nederlag. Den nye OB-træner, Jakob Michelsen var også skuffet efter kampen.
– Lang henad vejen leverer vi okay, men resultatet er en kæmpe skuffelse. Vi laver så graverende- fejl, at det skal blive svært at vinde, også selvom vi var i fuld kontrol før pausen. Vi kommer også rigtig godt ud til anden halvleg, hvor vi bør komme foran, men så tager vi en koger og kommer bagud, inden vi lukker endnu en ind på en dødbold. Vi foretager nogle ændringer som giver os momentum, og jeg synes egentlig, vi viser god moral, men hverken offensivt eller defensivt er vi skarpe nok i de afgørende situationer. Vi bliver lidt for nonchalant, og derfor ender det med et skuffende resultat, sagde han til klubbens hjemmeside.

OB-anfører, Kenneth Emil Petersen, var ligeså meget skuffet over deres første Superliga-opgør i den nye sæson.
– Jeg føler egentlig at vi er i god kontrol i første halvleg, og de virker trætte, da de går til pause. Vi har nogle store muligheder i starten af anden halvleg, men vi bliver alt for nemme at score imod. Så det ender meget skuffende, og det var slet ikke den start, vi havde troet efter en god opstart.

OB tager imod SønderjyskE søndag kl. 14 på Nature Energy Park i Odense, hvor begge hold kommer til kampen med et nederlag i bagagen.

OVERSIGT

Scroll to Top