The perfect guide to the casino

Referat: Vendsyssels 10 mand viste skarphed og tog fusen på uskarpe OB

Vendsyssel fik en perfekt start på sæsonen, da de vandt en smule overraskende med 2-0 over et uskarp OB-mandskab på mål af Sebastian Czajkowski og Jakob Hjorth.

Søndag eftermiddag blev Alka Superligaen skudt igang for Vendsyssels og OB’s vedkommende, hvor førstnævnte fik Superliga-debut. OB satte sig fra kampens start på kampen og fik presset hjemmeholdet tilbage, mens Vendsyssel var klar til at udnytte OB-fejl i form af kontrastød.

Kampens første store chance faldt til gæsterne fra OB efter en stikning i dybden til Anders K. Jacobsen og lidt tilfældigheder sendte OB-angriberen en bold over målmanden, Nicolai Flø, men et godt tilbageløb sikrede, at bolden blev sparket væk kort før målstregen.

Efterfølgende bølgede spillet frem og tilbage afbrudt af en lang række fejl og uskarpe afleveringer, hvilket altså førte til en lettere død periode midtvejs i 1. halvleg.

Begge hold var flere gange tæt på at komme frem til gode scorings-muligheder op til pausen, men hver gang manglede den sidste skarphed og effektivitet og dermed endte 1. halvleg 0-0.

OB åbnede efter pausen med større aggressivitet og direkte spil, hvor de fik presset mere på samt kom frem til afslutninger, hvilket klædte kampen efter en rodet 1. halvleg.

Efter 50 min. var Anders K. Jacobsen først tæt på at fremtvinge et straffespark, dog uden held, og i de efterfølgende minutter headede han også et hovedstød langt over mål. Afbrænderen blev dyr, for kort efter bragte Vendsyssel sig i front. Efter godt spil fra hjemmeholdet kom Moses Opondo til baglinjen, hvor han med en god afleveringen bagud i feltet til Sebastian Czajkowski, kunne han let bringe sit hold i front til 1-0.

Scoringen gav Vendsyssel mere energi, tro på tingene og efter en times spil gav det pote for hjemmeholdet. Efter et halvsløjt hjørnespark fik Vendsyssel fat i bolden igen og Søren Henriksen fik sendt bolden retur i feltet igen, hvor Jakob Hjorth kom først på bolden og stangede den ind til 2-0 til stor overraskelse for OB-spillerne.

Fynboerne forsøgte at presse mere på efter scoringen, men havde fortsat besvær med at komme frem til de helt store chance, hvor også skarpheden var en mangelvare på et uskarpt OB-mandskab.

I det 78. minut fik vi drama i opgøret. Kenneth Emil Petersen blev revet omkuld i straffesparksfeltet af Jeppe Svenningsen, der fik direkte rødt kort, hvilket gav gæsterne et straffespark. Nicklas Helenius var utrolig sikker i sin sag og sparkede OB tilbage i kampen igen, hvor gæsterne have 10 minutter plus det løse til at få udlignet.

Mod alle odds fik Vendsyssel bragt sig yderligere i front på et flot mål kort før tid, da Alexander Ludwig missede sin tackling, hvilket gav Moses Opondo frit løb mod OB-målet, hvorefter han kanonerede bolden op i nettaget og ind bag Sten Grytebust til 3-1.

Gæsterne ville ikke overgive sig og kort efter scoringen fik OB reduceret endnu engang. Jacob Barret fik sendt Mathias Jørgensen fri, der bragte fynboerne tilbage i kampen til stillingen 3-2.

OB satsede alt i slut-minutterne, hvor Jeppe Tverskov bl.a. havde en stor mulighed, men det lykkedes ikke for gæsterne at få udlignet og dermed fik Vendsyssel en fremragende Superliga-debut med 3-2-sejren over OB.

OVERSIGT

Scroll to Top