The perfect guide to the casino

Chancernes kamp blev afgjort af indskifterne da Belgien slog Japan i det 94. minut

 


 

Hvad skete der lige i den kamp? Chancernes kamp kan vi roligt kalde opgøret mellem Belgien og Japan.

Hvor skal vi starte?

Lidt klichéagtigt kan vi jo starte med det klassiske ordsprog; 2-0 er den farligste føring.

En anden måde er også, at nynne den klassiske; “Først den ene vej, og så den anden vej”.

Med andre ord så var der flere chancer i denne her kamp, end der er i “Sommerchancen” hos McDonalds. Første halvleg bød noget overraskende på 0 mål, da Japan var kompakte i defensiven, og Belgien havde svært ved, at kreere de helt store chancer.


Så gik holdene til pause, og hvad der skete i de omklædningsrum vil overraske alle. Ihvertfald gik der ikke mere end 3 minutter før, G. Haraguchi bragte Japan foran. De belgiske spillere kunne ikke forstå, hvad der skete, og de var vist så rystede, at de glemte, hvordan man forsvarer i fodbold. Ihvertfald stod det 2-0 til Japan efter 52 minutter, da T. Inui scorede.

Belgiens modsvar kom i form af en indskiftning af M. Fellaini og N. Chadli. De to spillere kommer vi til om lidt, da J. Vertonghen bragte lidt mere orden i regnskabet, da han headede bolden i mål. Man kan stadigvæk undre sig over, hvad Kawashima i målet lavede i situationen.

Fellaini er udelukkende blevet brugt som en plan B i Manchester United, og det samme er tilfældet på landsholdet. Han stillede sig ind i boksen, og her gjorde han, hvad han gør bedst; Han brugte hovedet, og scorede til 2-2 efter 74 minutter.

I disse 30 minutter af 2. halvleg blev der scoret 4 mål, men chancerne var så store i begge ender, at begge hold kunne have scoret 4-5 mål hver.

Belgien har den individuelle klasse der skal til for, at score mål, men samtidig blæser de fuldstændig på alt der hedder forsvar, og derfor kunne Japan teste Courtois hele tiden.

Japan var da også tæt på, at afgøre kampen i det 94 minut, men fodbold kan være brutalt, og efter nogle geniale løb scorede N. Chadli til 3-2, da Belgien lavede kontraens A-B-C.

Belgien er videre til kvartfinalen, hvor Brasilien og særdeles Neymar må glæde sig, hvis han ikke stadigvæk ligger på jorden og ruller rundt til den tid, til at skulle udfordre Belgiens manglende forsvar.

OVERSIGT

Scroll to Top