The perfect guide to the casino

Eriksen om den joke der er gået viralt i hele verden: Det er ikke helt sandt

 


 

En simpel t-shirt med et sjovt budskab omkring Danmarks taktik er gået viralt i hele verden.

For god ordens skyld så er det denne t-shirt der er tale om. Den er blevet delt blandt de største medier i verden, og hele verden griner over den. Selv har hovedpersonen også set den.

Artiklen fortsætter under billedet.

– Jeg så lige t-shirten. Den er spøjs. Jeg fik den også tilsendt i går. Det er sjovt fundet på, men det er godt, at det ikke altid er sandt. Det er en sjov t-shirt, og folk har en god fantasi, siger Christian Eriksen til BT.

Også den danske landstræner Åge Hareide har set t-shirten, og finder den også humoristisk, selvom han nu ikke ser, at den på nogen måde er rigtig. Han fokuserer istedet på, at Danmark er et komplet hold, og Eriksen blot er en vigtigt del af maskineriet.

– Jeg så en t-shirt i lufthavnen, hvor der stod ’giv bolden til Christian Eriksen og med mulighederne ja eller nej’. Det er ikke helt sandt. Vi har et godt forsvar, og Christian er en meget vigtig del af holdet. Men kigger du på nogle af de andre nationer – på Portugal med Cristiano Ronaldo og Argentina med Messi – er der altid én altoverskyggende spiller. Det er vigtigt på et hold, for det kan ændre en kamp. Men vi har et hold, der arbejder for ham – samtidig med at han arbejder for holdet. Det er det bedste. For han arbejder for holdet, mens han samtidig er en stjerne og en fantastisk fodboldspiller. Det har han vist i utallige kampe, siger Åge Hareide.

Christian Eriksen tager det dog helt roligt som altid. Han ligefrem opfordrer modstanderne til, at tro på t-shirten, og dermed have ekstra fokus på ham.

– Jeg håber, at folk taler om Danmark som en enmandshær, for så er der mindre fokus på de andre spillere. Det betyder ikke noget for mig, hvad de siger, men jeg tror, at når de ser os som hold, så ved de, at vi har mange spillere, der kan skabe kampen og skabe en chance. Heldigvis, siger Christian Eriksen

– Jeg har det helt fint med folks forventninger. Jeg går ud for at spille fodbold, og så må folk kigge på, hvem de vil, slutter den store stjerne af med.

OVERSIGT

Scroll to Top