The perfect guide to the casino

Kølig FCM-boss: Dette lavede han, mens Brøndby smed det hele på gulvet mod AC Horsens

FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen fulgte slet ikke med i Brøndbys remis mod AC Horsens. Han gik i stedet en tur med sin hund, da SMS’erne pludselig begyndte at vælte ind.

Mandag aften afgøres mesterskabet, og det kan blive placeret på MCH Arena, hvis FC Midtjylland slår AC Horsens i deres kamp.

En nærmest utopisk situation for få runder siden, hvor klubben var nede med fem point samt en dårligere målscorer.

At FC Midtjylland selv kan afgøre mesterskabet, skyldes, at Brøndby smed deres sejr i AC Horsens, og bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, var ganske kølig, da Alexander Zornigers tropper smed det hele over styr i fredags.

Han så nemlig ikke kampen, og da afslutningen var godt i gang, tog han sin hund med ud på en lille, fredelig tur.

– Jeg kan ikke tage TV3+ på mit engelske tv, og Brøndby spiller altid på den kanal, så det er faktisk ikke så mange af holdets kampe, jeg får set. Jeg så vores egen kamp, og så var jeg lige på vej ud for at gå tur med hunden, da Brøndbys kamp var ved at være færdig, og så kunne jeg se, at sms’erne begyndte at tikke ind fra nær og fjern med tekster som vanvittigt og vild udvikling, og så vidste jeg godt, at der var sket noget vildt i Horsens, siger han til BT.

Rasmus Ankersen og de engelske ejere er naturligvis til stede, når aftenens guldkamp bliver udspillet på MCH Arena.

OVERSIGT

Scroll to Top