The perfect guide to the casino

FCM vandt i Telia Parken stik mod spil og chancer

FC København havde masser af chancer, men det var alligevel FC Midtjylland, der kunne tage de tre point med hjem til Jylland.

Efter et kvarters spil kom FC Midtjylland i front, da en afrettet Paul Onuachu-afslutning landede for fødderne af Frank Onyeka, der drog fordel af, at Robin Olsen gled og derfor kunne trille bolden i et tomt mål.

Efter en halv times spil burde FCK være kommet på omgangshøjde, men Jesper Hansen hev en mirakelredning op af hatten for at holde Pieros Sotirious hovedstød ude af FCM-buret.

Blot to minutter senere ville Robert Skov gerne have et straffespark, da han blev skubbet i feltet af Erik Sviatchenko, men dommerens fløjte forblev tavs. Umiddelbart efter fik Jesper Hansen igen vist prøver på sine evner, da han vippede et hovedstød fra Erik Johansson op på overliggeren.

FCK fik ikke draget fordel af overtaget, og de gik derfor til pause nede med 0-1. I anden halvleg fortsatte billedet, men hjemmeholdet fik ikke udnyttet de mange chancer, og så slog Gustav Wikheim i stedet til og scorede til 2-0.

FCK fortsatte presset mod FCM-målet, og fem minutter før tid var det så Peter Ankersen, der tvang Jesper Hansen til en fin redning. Ind ville bolden ikke for FCK-mandskabet, og så tog FC Midtjylland en sejr på 2-0 med hjem.

OVERSIGT

Scroll to Top