The perfect guide to the casino

FCM og AaB spillede 3-3 i højdramatisk opgør

FC Midtjylland var heldige med at få det ene point med hjem til heden, da de her til eftermiddag gæstede Aalborg.

AaB har – i modsætning til FC Midtjylland – ikke det helt store at spille for i mesterskabsslutspillet, men det var ikke til at se i dagens kamp mellem de to mandskaber.

FC Midtjylland kom planmæssigt i front ved Mikkel Duelund, men så scorede Filip Lesniak efter et hjørnespark, hvorefter Pavol Safranko dirigerede et indlæg i nettet, og så var kampen vendt på hovedet.

Efter en times spil sparkede Jakob Poulsen for anden kamp i streg et frispark i nettet, da han smart lagde bolden under en hoppende AaB-mur.

Bedst som FCM troede, at de nu skulle lægge pres på for at få sejren, scorede den unge AaB-angriber Wessam Abou Ali til 3-2 for nordjyderne efter et hjørnespark.

FCM fik dog det ene point ud af anstrengelserne, da Frank Onyeka sparkede bolden i nettet i tillægstiden i en situation, hvor Paul Onuachu ellers trak Jores Okore ud af balance. Dommerens fløjte forblev dog tavs, og så kunne FC Midtjylland tage det ene point med sig hjem til Herning.

Det giver Brøndby muligheden for at lægge yderligere afstand til Ulvene, når de gæster FC Nordsjælland klokken 20.

OVERSIGT

Scroll to Top