FC Midtjylland sejrede her til aften på udebane over FC Nordsjælland.
Der var svære kampe på programmet for de to tophold i Superligaen i dag, da Brøndby tog imod rivalerne fra FC København, mens FC Midtjylland gæstede kunstgræsset i Nordsjælland.
Brøndby startede med at få fuld gevinst, da de via et sent mål sejrede med 2-1 over FCK, og FC Midtjylland tog lidt senere sejren i Farum med samme cifre.
Jakob Poulsen dannede i første halvleg grundlag for sejren, da han scorede på frispark.
I anden halvleg udbyggede Bozhidar Kraev, inden Victor Nelsson reducerede. Samme Nelsson fik tyve minutter før tid marchordre, og det formåede FCN ikke at komme sig over.