Latterliggjort for at ’stjæle’ Eriksens mål: Nu udtaler Harry Kane sig om situationen

Tottenhams Harry Kane er de seneste dage blevet gjort til grin i hele fodboldverdenen.

Harry Kane har (udover Champions League) været det helt store samtaleemne i denne uge, efter at Tottenham appellerede til Premier League for at få tildelt Tottenham-topscoren det mål, som danske Christian Eriksen ellers var blevet noteret for i kampen mod Stoke sidste weekend. Premier League godkendte den appel, og tildelte Harry Kane målet, og lige siden er Harry Kane blevet gjort til grin.

Læs også: Iskold Buffon: Dette sagde han til dommeren, så han fik direkte rødt kort

– Harry er skuffet. Han ønskede ikke at skabe denne situation. Tottenham-fans bakker ham op, men andre fans vil dræbe ham. Folk har deres holdninger, og det er normalt, siger Tottenham-manager Mauricio Pochettino, ifølge Daily Mail.

– Han troede aldrig, at denne situation ville eskalere så vildt, når nu han var overbevist om, at han havde ramt bolden.

Læs også: Se billederne: Derfor var der straffespark til Real Madrid

Det er især på de sociale medier, at Kane har været udsat for nedladende kommentarer og jokes, hvor især fodboldfans, kritikere og konkurrenter har gjort grin med angriberen.

Se blot nedenstående billede som viser at selv professionelle spillere og eksperter, synes at hele situationen er latterlig.

OVERSIGT

Scroll to Top