The perfect guide to the casino

Referat: Målfest og drømmemål i begge ender, da Lyngby og OB delte i porten

Lyngby og OB delte i porten og sikrede sig begge et enkelt point i 2-2 kampen, hvor både Jeppe Kjær og Mathias Greve scorede to fremragende mål.

OB forsøgte at sætte sig på kampen fra første fløjt og tvang Lyngby ned og stå. Kort inde i kampen var gæsterne tæt på at bringe sig i front, da et indlæg fandt Mathias Greve, der headede bolden på overliggeren, som holdt bolden ude af målet.

Fynboerne fortsatte med at trykke på og holde tempoet i spillet, som hele tiden førte til farlige situationer, mens Lyngby skulle slå til på kontra, når de opsnappede bolden.

Efter et kvarters spil var stik mod chancerne Lyngby, der bragte sig foran. Jeppe Kjær løb på kanten af OB’ernes målfelt og holdt gæsternes Marco Lund væk, hvorefter han så curler bolden op i hjørnet uden chance for Sten Grytebust til 1-0.

OB skulle nu for alvor lægge pres på hjemmeholdet for at fremtvinge en udligning, men scoringen gav tydeligt Lyngby mere selvtillid på bolden og mere energi i omstillingerne, men ingen af holdene formåede at tilspille sig det helt store og dermed var stillingen 1-0 ved pausen.

OB kom langt bedre ud efter pausen og efter bare få minutter kom det udlignende mål. Jeppe Tverskov fandt Anders K Jacobsen i dybden, der resolut sparkede bolden ind bag Oskar Snorre.

Lyngby rejste sig dog utrolig hurtigt og kom endnu engang i front. Martin Ørnskov sparkede mod mål udenfor feltet, men Jeppe Kjær fik rettet bolden af, så Sten Grytebust kun fik halvklaret, hvorefter selv samme Jeppe Kjær fulgte op og kanonerede bolden ind i kassen til 2-1 efter bare 50 minutters spil og kun 1 minut og 10 sekunder imellem målene.

Efter en times spil blev der udlignet med et brag! Mathias Greve vender med bolden på midten og lidt udenfor feltet smadrer han bolden helt op i målhjørnet med en fremragende afslutning, der bragte gæsterne på 2-2.

Herefter dalede tempoet en smule, dog stadig med OB, som det mest jagtende hold i en forestilling, hvor Lyngby lod til at være tilfredse med det ene point.

Fem minutter før tid burde OB’s Rasmus Jönsson have bragt sit hold i front, da han blev spillet helt fri i dybden alene med Oskar Snorre, men hans elendige afslutning lige på Snorre var ikke nok til at bringe OB i front.

Kort efter kunne Lyngby have gjort det onde ved OB efter lang bold faldt bolden ned til unge Emilio Simonsen, men hans afslutning blev blokeret af Marco Lund.

Hverken Lyngby eller OB formåede heller ikke at finde vej til netmaskerne i slutminutterne og dermed endte det målrige og underholdende opgør 2-2 på Lyngby Stadion.

OVERSIGT

Scroll to Top