Villarreal-stjerne kidnappede, bandt og tæskede mand, inden han røvede hans hus

Ruben Semedo er blevet anholdt.

Det kunne godt se ud som om, at Villarreal må undvære forsvarsspilleren Ruben Semedo i et stykke tid. Flere spanske medier – herunder Las Provincias – skriver nemlig, at han er blevet anholdt.

Semedo er sammen med to andre sigtet for at kidnappe en mand for derefter et binde og banke ham, hvorefter de så har røvet hans hus.

Offeret kom ind på politistationen den 12. februar og meldte Semedo og de to andre, der – i følge offeret – havde holdt ham som gidsel i Semedos hjem i Torre de Conill. Offeret – der havde brækket sin ankel efter overfaldet – sagde desuden, at der var blevet skudt efter ham to gange.

Semedo og de to andre stjal 24.000 euro, en computer og andre ting af værdi.

OVERSIGT

Scroll to Top