The perfect guide to the casino

OB-debutant om målshow: Det er fedt at være en del af

OB nedlagde Helsingør med 6-1 i kampen, hvor Troels Kløve fik debut og lagde op til 2 scoringer.

Troels Kløve spillede sin første Superliga-kamp for fynboerne i kampen mod Helsingør, hvor han med sine 2 assister fik en fremragende OB-debut.
– Først og fremmest er det sejren, som er det vigtigste og altoverskyggende og så leverer vi den indsats, som gør, at vi kan vinde så overbevisende, som vi gør, det var fedt at være en del af. Jeg synes det var os, der gjorde det svært for Helsingør. Vi kørte lidt mere direkte end vi har været vant til og fik lidt flere afslutninger på, og det gav også seks mål, så det er super lækkert.

Kløve lagde op til to af målene og var selv tæt på at lave et selv.
– Det er dejligt som offensiv-spiller at være en del af målene og skulle det have været til et 12-tal, så skulle jeg måske have puttet en enkelt ind, men jeg tager de to assist med og så bygger vi videre på det i næste uge.

Troels Kløve mener, at det bliver en tæt kamp at nå med i top 6.
– Vi skal først og fremmest sørge for at holde fokus på en kamp af gangen og få de point, der skal til, for det bliver måske et point, der afgører det i sidste ende, om vi står i top 6. Så vi skal bare sørge for at holde benene på jorden og kigge videre mod FC Nordsjælland i den næste kamp.

OVERSIGT

Scroll to Top