Med Arda Turans skifte til tyrkisk fodbold er vejen banet for, at Philippe Coutinho kan få nummer 7.
Tidligere på dagen bekræftede FC Barcelona, at Turan er blevet lejet ud til Istanbul Basaksehir.
Den tyrkiske midtbanespillers trøjenummer var 7, og det er nu blevet ledigt.
Inden skiftet forlød det, at Coutinho ville blive tildelt nummer 14, som hans idol Johan Cruyff spillede i.
Nu melder en række medier, at den brasilianske stjerne efter Turans farvel vil spille i nummer 7.
Tidligere Barcelona-stjerner som Luis Figo, Pedro, David Villa og Henrik Larsson har også båret nummer 7.