Bayern-boss: Har ingen respekt for Barcelona, hvis de står bag Dembele-udeblivelse

Bayern Münchens præsident Uli Hoeness har ingen respekt for Barcelona, hvis de bruger ufine metoder for at hente Ousmane Dembele i Borussia Dortmund.

Barcelona vil angiveligt købe Ousmane Dembele, som de har budt hele 1,1 milliarder kroner på.

Dortmund vil dog ikke sælge, men den 20-årige franskmand er udeblevet fra træningen i den tyske klub.

Hos Bayern München støtter man sine tyske rivaler.

– Det kan ikke passe, at en spiller bestemmer sin pris. Hvis Barcelona står bag, at han udebliver fra træningen, har jeg ingen respekt for den klub, siger præsidenten til Bild og tilføjer.

– At tvinge en spiller til at bryde sin kontrakt med en anden klub, er det laveste, du kan gøre.

OVERSIGT

Scroll to Top