The perfect guide to the casino

Brøndby-fans blev beskyldt for at heile: Nu har politiet afsagt deres dom

Journalisten Angela Brink står med et forklaringsproblem efter at politiet har gennemset kampen og frifundet Brøndby.

– Hvad angår fodbolden er det fristende at nævne de skandaløse optøjer, der var i forbindelse med søndagens kamp mellem FCK og Brøndby IF: Ud over volden mod kontrollører og udkommanderede betjente kunne man se enkelte heile på langsiden på Brøndby Stadion. Det tales allerede nu om, at der skal være et retligt efterspil for de voldelige fodboldfans. Men hvordan kan klubberne egentlig være bekendt, at dem, der stod og heilede, bare igen kan købe sig en billet til næste fodboldkamp og igen fremføre symbolsk støtte til en ideologi, der dræbte mennesker på grund af deres religiøse tilhørsforhold, seksualitet eller politiske overbevisning?, spurgte journalisten Angela Brink i en blog om nazisme på fyens.dk

Siden fik hun Brøndbys fans på nakken, og Brøndby IF har også involveret politiet. Nu har klubben og ordensmagten set kampen igennem og politiet har ikke set personer heile.

Læs også: Transferbombe: Barca vil aktivere Real-spillers frikøbsklausul på 600 millioner

Nu trækker avisen alt tilbage.

– Vi beklager, at en klumme i Jysk Fynske Mediers fællessektion avisen Danmark tirsdag gav udtryk for, at fodboldfans til kampen mellem Brøndby IF og FCK søndag havde heilet.

– Brøndby IF oplyser, at klubben og politiet har gennemset videooptagelser fra kampen på Brøndby Stadion og ikke har kunnet se tilskuere, der heilede, som skribenten Angela Brink gav udtryk for i sin “Ytring”-klumme.

– Der har således ikke været grundlag for at fremsætte disse beskyldninger. Avisen Danmark beklager, at vi bragte en klumme med udokumenterede – og forkerte – påstande, og klummen er efterfølgende blevet fjernet fra samtlige af vores hjemmesider.

Angela Brink har på intet tidspunkt dokumenteret sine påstande, men umiddelbart meldes der ikke om noget erstatningskrav eller undskyldning fra journalisten.

Læs også: Har FCK sovet i timen? Rasmus Thelander er på vej til denne klub

Læs også: Alle griner af Manchester United: Her er den absurde grund til, at de ikke hentede Isco

OVERSIGT

Scroll to Top