The perfect guide to the casino

Bedst og værst i OB-AaB

Ingen mål på trods af flere gode chancer og stolpeskud i dagens opgør mellem OB og AaB. Vi kigger på dagens præstationer.

Vi kigger på de bedste og værste præstationer fra kampen.

Bedste præstationer:
– Mathias Greve – Når den unge fynbo først kommer i direkte løb mod mål ser han farlig ud. Han kan sætte sin mand og flere gange viste han sig kreativ i det offensive spil. Havde også et skud på indersiden af stolpen, men det var stolpe ud for Greve.

– Kasper Risgaard – Var altid med i det offensive spil. Meget energisk og var aldrig bleg for at sparke på kassen eller holde i bolden og spille sine medspillere gode.

Værste præstationer:

– Rasmus Jönsson – Det var ikke meget, der lykkedes for svenskeren, der ligesom flere af OB’s offensive spillere havde svært ved at finde den offensive melodi.

– Jannik Pohl – Den unge angriber blev pakket fuldstændig ind af Frederik Tingager og Kenneth Emil Petersen, der uden problemer sørgede for, at Pohl hverken blev farlig eller kom frem til det helt store.

Kampens detalje kom efter en halv times spil. OB skulle tage et frispark fra 30 meter. Nicklas Helenius løfter bolden op i luften med foden, så Anders K Jacobsen kunne flugte bolden mod mål, men til stor ærgelse ramte han en fremstormende AaB-spiller. Den noget alternative afvikling så ikke ud til at behage Kent Nielsen.

Læs også:Real Madrid er iskolde: Nu HJÆLPER de PSG med at hente Neymar

Læs også:Medie: Fenerbahce vil erstatte Simon Kjær med en dansker

Læs også:Mbappés afløser? Monaco giver 335 millioner kroner for Dolberg og gør ham til det største salg i Ajax’ historie

OVERSIGT

Scroll to Top