25032017
[facebookall_login]
Delt (0)

Kaos, tårer og tristesse i Stuttgart

VfB Stuttgart-Energie Cottbus 2:1
Fernando Meira mit der Meisterschale
19.05.2007 Foto Herbert Rudel

I 33. og næstsidste spillerunde blev Bundesligaens anden nedrykker fundet. I en tæt strid om at undgå sorteper ser hæderkronede Stuttgart ud til at trække det korteste strå.

Fem nederlag på stribe, blot to point i de seneste otte kampe, en opgivende attitude og den første nedrykning siden 1975 truer nu Mercedes-byen og klubben, som i flere år har balanceret på kanten af den ultimative ydmygelse. Med undtagelse af 6.pladsen i 2012 har de femfoldige mestre balanceret på kanten af nedrykning de seneste fem sæsoner, og denne gang er der efter al sandsynlighed ikke nogen vej udenom.

Senest gik det galt i lørdags, da man trods 1-0 føring tabte 1-3 hjemme til Mainz. Stuttgart er nu to point efter Werder Bremen på en direkte nedrykningsplads, og ikke engang en sejr i sæsonens sidste kamp ude mod Wolfsburg kan formodentlig redde klubben.
I en tæt bundstrid havde man ellers masser af muligheder for at klare skærene ved egen hjælp. Trods den dårlige stime var stemingen god forud for mødet med Mainz. På pressemødet inden kampen talte træner Jürgen Kramny om betydningen af, at både verdensmesteren Kevin Grosskreutz og ikke mindst anføreren Christian Gentner atter var til rådighed efter skadespauser i forhold til mandagens knock-out mod den direkte konkurrent Werder Bremen. En kamp som blev tabt 6-2…

Specielt Gentners tilbagekomst fik umiddelbar indflydelse, da han scorede kampens første mål. Vild jubel i Stuttgart, og håbet om overlevelse levede i den grad. Men som så ofte før i denne sæson faldt hele organisationen sammen som en våd karklud, og det hele endte i tårer, kaos og tristesse, da dommer Deniz Aytekin fløjtede af.

Fem lussinger på stribe, og træner Kramny medgav da også, at hans hold er yderst sårbart i sin nuværende forfatning. –”Vi satsede fremad, da der stod 1-1, og så slog Mainz os på kontraangreb”; sagde han til tysk presse bagefter.

Grosskreutz græd for åben skærm
Selve kampen endte i det rene kaos. Efter slutfløjtet løb en række skuffede fans ind på banen og begyndte at diskutere med spillerne. Det var tydeligt, at der ikke var udelt begejstring over hverken resultatet eller indstillingen.

Førnævnte Kevin Grosskreutz viste dog sit engagement og sine følelser, da han grædende på tysk TV erklærede, at han godt kunne forstå fansene, og at spillerne egenhændigt påtog sig ansvaret for det dårlige resultat og den sandsynlige nedrykning.
Nu venter så en nærmest umulig opgave på udebane mod Wolfsburg i sidste spillerunde. Stuttgart har som nænvt brug for både en sejr og at andre resultater går deres vej. Ellers er det slut og nedrykningen er en kendsgerning for første gang siden 1975.

Statistikken ser ikke for god ud. Forsvaret har været hullet som en si. Kun i nedrykningssæsonen i 1975 indkasserede man flere mål end i år, hvor nettet har blafret ikke færre end 72 gange hos Przemyslav Tyton og senest Mitchell Langerak, som fik debut i nederlaget til Mainz i lørdags.

Det var ikke den store succes, ligesom trænerskiftet fra Alexander Zorniger til Jürgen Kramny heller ikke viste sig at være langtidsholdbart. Derfor er det nu slut for mestrene fra 2007, som ikke længere kan snige sig til en overlevelse på sidste spilledag.

Løbet er (næsten) kørt, og i næste sæson hedder modstanderne så Heidenheim, Greuther Fürth, og Sandhausen. Noget af et hak i tuden på en klub, som i egen selvforståelse helst skal spille med om de europæiske pladser hvert år. På gensyn til Stuttgart, som i sin nuværende forfatning på ingen måde er en berigelse for Bundesligaen.

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.