25032017
[facebookall_login]
Delt (0)

Er Polen EM’s hemmelige overraskelse?

Poland's forward Arkadiusz Milik (L) is congratulated by teammates after scoring a goal during the Euro 2016 group C football match between Poland and Northern Ireland at the Stade de Nice in Nice on June 12, 2016. / AFP PHOTO / TOBIAS SCHWARZ

Det polske landshold, Biale Orly (de hvide ørne), er blot med ved en EM-slutrunde for tredje gang. I begge de to foregående turneringer, i 2008 og på hjemmebane i 2012, sluttede polakkerne sidst i deres indledende gruppe, og således kom de ikke videre til knock-outfasen.

Denne gang er det gået helt anderledes. Det blev til en andenplads i gruppespillet efter Tyskland, på mindst mulige marginal. Lige som hos tyskerne blev der slet ikke scoret imod Polen i de tre første kampe. Wojciech Szczesny holdt buret rent mod Nordirland, og Lukas Fabianski gjorde det samme i kampene mod Tyskland og Ukraine.

Og det er netop forsvaret, der er polakkernes bedste våben i jagten på EM-succes. Ud over at være stærkt besat på målmandspladsen, har man også en række profiler i de bagerste kæder, så det ofte er mere end svært for modstanderen at score.
Navne som Lukas Piszczek fra Borussia Dortmund, fyrtårnet Kamil Glik fra Torino og Artur Jedrzejcyk fra det overlegne polske mesterhold Legia Warzawa har vist sig at være en hård nød at knække for de fleste forsvar.

Faktisk er det kun schweizeren Sherdan Shaqiri, som har kunnet score imod Polen indtil nu. Målet i 1/8-finalen var til gengæld også turneringens flotteste, som samtidig udlignede den føring, som Jakub Blaszczykowski havde givet polakkerne i første halvleg af kampen i St.Etienne.

Naturligvis er var der en vis portion held og tilfældigheder med i den efterfølgende straffesparkskonkurrence, men det ændrer ikke ved, at polakkerne scorede på samtlige fem straffespark i ”tie-breakeren”. Hvis man kan bevare den samme stabilitet, kan man ikke udelukke yderligere polsk avancement i turneringen.

Lewandowski skal score
Superstjernen og Bundesliga-topscoreren Robert Lewandowski kommer naturligvis til at spille en fremtrædende rolle i det polske holds bestræbelser på at opnå succes. Men indtil nu har han kun nettet i førnævnte straffesparkskonkurrence.
Det skulle der gerne laves om på, hvis man skal tale om Polen som en seriøs udfordrer til EM-titlen, men Lewandowski er måske Polens styrke og svaghed i samme person.

Som nævnt har forsvaret været tættere end Fort Knox, mens det har knebet med at få sat Lewandowski i scene. Modstanderene har læst hans spil, markeringerne på ham er tætte, og han kommer kun frem til ganske få afslutninger.
Det har foreløbig givet et stort rundt ”nul” på hans målkonto i turneringen, og det skal der laves om på, hvis man skal videre til semifinalen.

Nu gælder det så mødet med Portugal i Marseille torsdag aften. Der er en hel del ligheder mellem de to mandskaber: Polen har sin Lewandowski, Portugal sin Cristiano Ronaldo, som trods to flotte træffere er blevet kritiseret for at score for få mål.
Til gengæld har portugisernes forsvar været til at tale med, hvilket man især så i kampen mod Ungarn, hvor både omstillinger, indlæg fra fløjene og distancespark blev brugt til at lægge pres på portugiserne.

Hvis de polske spillere formår at bruge samme alsidige og offensive formel som ungarerne gjorde, er der gode muligheder for sejr. Generelt er polakkerne nemlig gode til at udnytte de relativt få chancer de får, og da der som nævnt er lukket af i de bagerste kæder, kan man meget vel få et polsk hold at se i en semifinale ved en landsholds-slutrunde for første gang siden VM i Spanien i 1982, hvor Polen for anden gang i træk endte på tredjepladsen.

Mon så ikke det polske fodboldfolk enegyldigt får lov til at glæde sig over afløsere for koryfæer som Lato, Deyna og Tomaszewski? Nutidens folkehelte hedder i stedet Lewandowski, Blaszczykowski og Fabianski.

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.