25032017
[facebookall_login]
Delt (0)

Bundesliga-sæsonen 2015/16 – et tilbageblik

Moenchengladbach's Swiss midfielder Granit Xhaka (L) and Bayern Munich's midfielder Mario Goetze vie for the ball during the German first division Bundesliga football match Bayern Munich vs Borussia Moenchengladbach in Munich, southern Germany, on April 30, 2016. / AFP PHOTO / CHRISTOF STACHE / RESTRICTIONS: DURING MATCH TIME: DFL RULES TO LIMIT THE ONLINE USAGE TO 15 PICTURES PER MATCH AND FORBID IMAGE SEQUENCES TO SIMULATE VIDEO. == RESTRICTED TO EDITORIAL USE == FOR FURTHER QUERIES PLEASE CONTACT DFL DIRECTLY AT + 49 69 650050

Så er de 34 spillerunder i Tysklands bedste fodboldrække afviklet, og med undtagelse af de to playoff-kampe, Relegation, som viste sig at være Nürnberg mod Eintracht Frankfurt, er alle brikker nu faldet på plads blandt de 18 klubber.

Bayern vandt selvfølgelig. Under træner Guardiola er de tyske rekordmestre blevet endnu bedre end de øvrige hold i Bundesligaen, og selv om der blot var 10 points margin til Dortmund på andenpladsen til slut, stod det allerede tidligt klart, hvor mesterskabstrofæet die Schale igen skulle placeres.

Det afgørende tidspunkt i sæsonen kom allerede d. 4.oktober sidste år, da Bayern slog Dortmund med 5-1 på Allianz Arena, med ligaens to bedste spillere, Robert Lewandowski og Thomas Müller som dobbelte målscorere. Siden så Guardiolas mænd sig ikke tilbage, og selv om Dortmund kæmpede det bedste de havde lært for at hænge på, var der aldrig rigtig tvivl om, hvem der ville vinde.

Det var helt fortjent, at Bayern vandt, men alligevel endte det med en skuffelse, da Guardiola for tredje år i træk røg ud til et spansk hold (!) i Champions League, som beskrevet i en tidligere blog. I samme åndedrag må man dog rose Dortmund for at fortsætte Jürgen Klopps ”overfaldsfodbold” under afløseren Thomas Tuchel.

”Die Schwartz-gelben” blev ligaens mest scorende hold med hele 82 træffere, og man formåede også at komme langt i Europa League, hvor man spillede årets bedste fodboldkamp mod Liverpool inden man røg ud. Endelig venter også finalen i DFB-pokalen mod netop Bayern. Derudover fik man vished for, at nye, unge og spændende talenter er klar til at holde Dortmund i toppen af tysk fodbold nogle år endnu.

Talenter som Christian Pulisic, Julian Weigl og Felix Passlack står klar til at tage over, når Marco Reuss, Shinji Kagawa og Pierre-Emerick Aubameyang begynder at falme. Dog skal det nævnes, at det bliver en stor udfordring for Dortmund at erstatte forsvars-styrmanden Mats Hummels, som vender tilbage til den klub, der ikke kunne bruge ham i karrierens start, Bayern München.

De europæiske pladser og bunden af tabellen
Bayer Leverkusen fik en fortjent plads i Champions League og et sæt bronzemedaljer, takket være en fornem slutspurt med 8 sejre i de sidste 9 kampe. Javier Hernandéz, Chicharito, fik sit helt store gennembrud og blev klubbens topscorer med 17 mål. Die Werkself er altid et underholdende og målsøgende mandskab, som godt kan gøre en god figur i Champions League i næste sæson.

Endelig var der i sidste sekund en femteplads til Schalke 04, som mest af alt glimrede ved at være inkonstante. To sejre i de sidste tre kampe hjalp dog på sidstehåndsindtrykket, men for andet år i træk må Ruhr-mandskabet nøjes med at spille Europa League. En klar skuffelse for klubben og et klart minus for den unge træner André Breitenreiter, som ellers gav et godt indtryk hos Paderborn i sidste sæson.

I Top 7 skal det naturligvis også nævnes, at Hertha Berlin faldt helt sammen til sidst, så en ellers sikker tredjeplads og Champions League-deltagelse endte med en syvendeplads og kvalifikationskampe til Europa League, samt at ”lille” Mainz igen kan se frem til en plads i Europa Leagues gruppespil.

I bunden var det for længst afgjort, at Hannover efter en miserabel sæson må sige farvel til det fine selskab, hvor man har været siden 2002 i denne omgang. De får selskab med elevatoren af Stuttgart (se sidste uges blog), som aldrig var i nærheden af at skabe et mirakel på sidste spilledag mod Wolfsburg. Farvel til dem for første gang siden 1975.

Blandt de klubber der reddede sig, var begge oprykkere Darmstadt og Ingolstadt. Flot klaret, men ingen af de to har på nogen måde været en berigelse for ligaen. Førstnævnte har slæbt sig igennem på regulær fight, hvilket man vel ikke kan fortænke en mindre klub i at gøre, mens Ingolstadt med Audi-penge i baglandet har satset benhårdt på at holde tæt i defensiven. Den mission lykkedes, men det er temmelig meget imod spillets idé, at en klub blot formår at score 33 mål i 34 kampe på en hel sæson…
Nogenlunde samme filosofi havde storklubberne Köln og Hamburg, som klarede opgaven med at svømme sig fri af nedrykningen, men som spillemæssigt ikke stod for den store fornyelse i denne sæson.

Nu venter så to højspændte playoff-kampe mellem traditionsklubberne Nürnberg og Eintracht Frankfurt, samt pokalfinalen i Berlin mellem Dortmund og Bayern, før sidste kapitel i beretningen om sæsonen 2015/16 i Bundesligaen er skrevet.

Indlæser...

Hvem vinder Alka Superligaen?

Tak for din stemme!
Du har allerede stemt!
Venligst vælg en mulighed!

What Next?

Seneste Artikler

Send en kommentar

You must be Logget ind som to post comment.